FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Frivilligt arbejde i Peru, Cuzco - Peru

Mange frivillige projekter rundt omkring i verden er af længere varighed. Og det er på mange måder hensigtsmæssigt, at man involverer sig for en længere periode – især hvis man har med mennesker at gøre.

Men lidt hjælp er bedre end ingen hjælp, og nogle gange er lidt hjælp præcis det, der passer ind i et travlt rejseprogram. Her er muligheden for at gøre en forskel på rejsen til Peru. Projekterne varer kun en halv dag, og alle foregår med en engelsktalende guide. Al transport samt frokost er inkluderet, og man får en grundig vejledning i, hvad man skal købe, og man er selv med til at aflevere tingene, så man se, det havner i de rigtige hænder!

Man kan vælge mellem 4 forskellige projekter:

1) Servere morgenmad til lokale skolebørn
Nogle skolebørn går en hel time hver morgen for at komme i skole. På tom mave. Et solidt morgenmåltid er nødvendigt for at de kan holde koncentrationen i skolen.
Udgift: Ca. 60USD – det rækker til 30 skolebørn

Tidligt om morgenen er der afhentning på hotellet med kurs mod det lokale marked. Her køber man – i samarbejde med den lokale guide – ind til børnenes morgenmad. Herefter går det afsted mod skolen, hvor morgenmaden forberedes. Læreren sørger for at kalde børnene sammen, når maden er klar, og når skoledagen begynder for børnene, går turen tilbage til hotellet for jer.

2) Uddeling af skolemateriale
Blyanter, bøger og blyantspidsere er der nærmest konstant mangel på. Og alle tre ting er essentielle for god skolegang et sted, hvor Ipad og smartphones ikke nødvendigvis er hverdag.
Udgift: ca. 210 USD

Der er afhentning på hotellet fra morgenstunden. På forhånd bedes man koordinere med det lokale hjælpekontor, om man på forhånd har købt det nødvendige materiale eller om man ønsker at blive kørt til et skolebogslager, hvor man kan købe det, der mangles. Velankommet på skolen, samler lærerne børnene, og materiale deles ud. Der er mulighed for at tilbringe lidt tid sammen med børnene, inden skoledagen begynder, og I bliver kørt tilbage til jeres hotel.

3) Hygiejnekits
Det virker som en selvfølge at børste tænder hver dag. Men sådan er det ikke alle steder i verden. Tandbørster, sæbe og shampoo er mange steder en mangelvare.
Udgifter: Ca. 10-300USD

Der er afgang fra hotellet meget tidligt om morgenen. Inden dags aktivitet, har man aftalt med det lokale kontor, om man selv (udfra deres instrukser) har købt ind, eller om dagen starter med en indkøbstur. Derefter går turen til det udvalgte boligkvarter. Man følges til de udvalgte huse, der nogle steder ligger langt oppe ad bjergskråninger og stejle veje. Jo længere væk, jo større er behovet for hjælp ofte. De udvalgte familier får et hygiejnekit bestående af tandbørste, tandpasta, sæbe og shampoo og tit er det nødvendigt at instruere i tandbørstning. Når kitsene er uddelt, går turen retur til hotellet.

4) Plant et træ
Alt for mange træer forsvinder - til skade for os og naturen. En ting er at plante et træ. Noget andet er vanding af træerne, lønninger til medarbejdere, der passer på træerne, uddannelse, oplysning osv.
Udgifter: Min 70 USD

Fra morgenstunden er der afgang til det lokale byggemarked. Guiden har en liste med over, hvad skovprojektet pt mangler. Herefter går turen til projektet, hvor de lokale medarbejdere sætter jer i arbejde. Det kan være, der skal graves en vandingskanal, eller måske skal der repareres et tag. I skal nok blive hjulpet godt på vej! Inden turen går tilbage til hotellet skal I naturligvis også selv plante et eller flere træer, hvilket udløser et ”træ-certifikat”.