FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Den centrale regnskov, Guyana

Regnskov dækker 80 % af Guyanas areal og disse store uberørte områder byder på frodig vegetation og et utrolig rigt dyreliv.
Guyanas centrale regnskov favner især Pakaraima og Iwokrama bjergene og selvfølgelig den store ufremkommelige regnskov. Bedst kendt er Iwokrama skoven, også kaldet Guyanas grønne hjerte. Pakaraima bjergene består primært af fladtoppede bjerge (tepuis), hvoraf Roraima bjerget med sine 2.810 m. er det største. Nationalparken er også hjemsted for Kaieteur nationalpark og vandfald samt det noget mindre Orinduk vandfald, som kalder på en dukkert. 


Iwokrama skoven udgør et 4.046 km2 regnskov, hvis naturlige grænse udgøres primært af floden. Guyanas hovedvej gennemskærer dette enorme og spændende regnskovsområde, som er hjemsted for 1.500 flora arter, 200 pattedyr, 500 fugle arter, 420 fiske arter og 150 arter af amfibier og reptiler. Skovens højeste punkt er ca. 1.000 meter højt og  beliggende i Iwokrama bjergene. Iwokrama skoven danner ramme om et stort bevarings- og udviklings-center, der arbejder med forskning, økoturisme og bæredygtig styring af regnskov inkl. ansvarlig træfældning.


Kaieteur vandfald blev opdaget i 1870 og er det store trækplaster i området. Det er et af verdens største enkeltfalds vandfald med sit 226 meters fald. Kaieteur nationalpark blev grundlagt i 1929 og er den dag i dag Guyanas eneste nationalpark. Nationalparken byder på kortere vandrestier, som fører til fire udsigtspunkter, forbi tilholdsstedet for den sky, men smukke orange klippehane. Det er værd at kigge ned i de store bromeliaer, der vokser sig gigantiske i området, da de er hjemsted for en lille endemiske gylden frø, som nyder sit eget lille mikroklima i planterne.