FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Ingapirca, Det sydlige Ecuador

Inkaruinerne ved Ingapirca har aldrig været glemt som deres berømte søsterruiner i Peru, og på trods af deres kompleksitet hersker der stadig tvivl om, hvad deres formål var. Ikke desto mindre er Ingapirca Ecuadors største kompleks af ruiner fra inkaerne, der strakte deres indflydelse helt op til den nuværende colombianske grænse. Man mener, at ruinerne enten har været et observatorium, eller måske blot et Tambo, en såkaldt vejkro, og man finder flere gode eksempler på smukt tilhuggede sten, der er sammenføjet med millimeters nøjagtighed.