FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Cuenca, Det sydlige Ecuador

Her finder man "Panamahattenes hovedstad" og en af de smukkeste byer i Ecuador.

Cuenca blev grundlagt af spanierne i 1557 og har bevaret sin koloniale charme med brostensbelagte gader i det gamle centrum. Her er kirker fra det 16. og 17. århundrede, og domkirkens kuppel kan ses fra næsten ethvert sted i byen.

Tirsdag er markedsdag, og specialet her er lervarer og kurve samt de berømte panamahatte, der sælges overalt i byen. Faktisk er det, på trods af navnet, her disse berømte hatte stammer fra. De fås i mange kvaliteter - jo finere flettearbejde, desto bedre og blødere er de, og selvfølgelig dyrere. En god hat skal kunne rulles sammen, og afslutningen på skyggen skal være flettet sammen og ikke blot syet op. Cuenca er desuden det bedste udgangspunkt for at se Inka ruinen Incapirca.