FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Medellín, Kaffe zonen

Medellín, hovedstad i Antioquia provinsen og Colombias anden største by. Byen er beliggende i 1.538 meters højde og kaldes også "byen med evigt forår". Medellín erstattede Santa Fé de Antioquia som hovedstad i 1826 og ekspanderede hurtigt, først som et resultat af kaffeboomet og senere hen som tekstilindustriens hovedsæde.

Medellín har i mange år været kendt som kokainens hovedstad og Pablo Escobars hjemsted. Situationen har ændret sig betydeligt i de seneste år og især efter Pablo Escobars anholdelse. Kokainkartellerne er i stor udstrækning flyttet til Cali.
Medellín kan opleves på en byrundtur med en "chiva", en farverig og ombygget lastbil med åbne sider og sæder på ladet. Turen køres også om aftenen (fortrinsvis i weekenden) og besøger flere populære dansesteder. Hvor resten af landet danser salsa, sværger Medellíns indbyggere nemlig til den nostalgiske tango.

Tæt ved byens centrum ligger Cerro Nutibara, en bakketop med panoramisk udsigt over byen. På toppen af bakken er bygget en "Pueblito Paisa", som er en tro kopi af en typisk antioquiansk by.