FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Påskeøen, Påskeøen

Steder af interesse på Påskeøen:



Vinapu:
Arkæologiske ruiner med 2 templer også kaldet "Ahu". Hovedtemplet med navnet Tahiri er specielt, idet det har en stor lighed med stenudhugninger fundet ved det berømte Machu-Picchu i Peru. Begge templer har adskillige stenstatuer eller " Moai" som de også kaldes.

Ranu Raraku:
En vulkan, hvor næsten alle Moai'erne (statuer) på øen blev bygget. I stenbruddet kan man se stenmonumenter på forskellige konstruktionsstadier. Den største Moai er 21,5 meter høj og vejer 250- 300 tons. Der er også her, at man finder den eneste Maoi i knælende position, som i øvrigt blev udgravet under Thor Heyerdhals ekspedition i 1955.

Ahu Tongariki:
Her kan man se stenudskæringer/petroglyffer med figurer af fisk og skildpadder mm.

Ahu Hekii:
Nær ved stranden i Anakena ligger adskillige ceremonielle steder, der anses for at være de vigtigste arkæologiske ruiner på Påskeøen.

Ahu Tahai:
Dette ceremonielle sted er det bedst restaurerede på øen og har 3 templer eller " Ahu ".

Puna a Pau:
Arkæologisk center hvor statuernes "hatte" blev udhugget.