FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Påskeøen, Chile

Midt imellem Tahiti og Chile, 3760 km ude i Stillehavet fra Chiles kyst ligger Påskeøen, der har været genstand for megen spekulation og intensive studier i årene løb. Hvordan og hvorfor udhuggede og opstillede befolkningen hundredvis af Moai statuer langs kysten af øen?

Påskeøen er den mest isolerede ø på jorden, men for 1200 år siden kom søfarere i kanoer sejlende fra en fjern kultur og slog sig ned netop her og udviklede en ekstraordinær kultur på øen, de kaldte Rapa Nui. Påskeøen er i dag et af de mest unikke steder på jorden, et gigantisk friluftsmuseum med en fascinerende kultur.

Rapanui-befolkningen af polynesisk oprindelse er venlig og imødekommende, og øens landskab lige så indbydende med smukke strande, klart blåt vand, vulkanske kratere, lavaformationer og arkæologiske områder af stor interesse. Der er ikke mindre end 600 af de enorme statuer, som tavst vidner om en højtudviklet civilisation i fortiden. Udover at besøge disse kan man også deltage i lokale Sau sau ceremonier og opleve de polynesiske danse og musik og ikke mindst den kulinariske smagsprøve af fisk og hummere. I de første to uger af februar kan man opleve den lokale festival ”Tapati” med gamle traditioner, konkurrencer og kunstneriske udfoldelser.

Da man befinder sig i subtropisk klima, findes der kun 2 årstider, med regnvejr fra april til september og tørt fra oktober til marts. Gennemsnitstemperaturen er året igennem mellem 17-25 grader. Påskeøen har været en del af Chile siden 1888.