FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Atacama Ørkenens Magi, Calama - Chile

Acatama ørkenen er et fantastisk skue og et alsidigt sted med natur, kultur og historie i overflod. Her er byer fra kolonitiden, saltsøer, inka ruiner og nationalparker. Der er verdens højst beliggende sø, Chungara, Valle de la Luna (Månens dal) med spredte salpeterkrystaller og kulturseværdigheder fra Inka-, Acatama- og Chinchorro-kulturerne. Husene står endnu som de gjorde efter spaniernes erobring i blandt andet Lasana og Torcanoa. Spanske koloniale byer kan man også se i for eksempel Caspana, og så er der blandingsprodukterne, hvor byen Chiu-Chiu er et godt eksempel. Naturen i sig selv byder dog på næsten de største oplevelser: Verdens tørreste ørken, der selvmodsigende afbrydes af spektakulære geysere og søer. Kobberminen Chuquicamata, snetoppede vulkaner og nationalparken Lauca. Ja, der er nok at tage fat på for den aktive turist!

Dag 1: San Pedro og Moon Valley
Ved ankomst er der først check ind på hotellet. Samme eftermiddag er der udflugt til den berømte og mystiske Valle de la Luna/Moon Valley. Vi går en tur i klitterne og ser den fantastiske solnedgang, hvor landskabet virkelig ligner månen i det specielle lys. Der overnattes i San Pedro.

Dag 2: San Pedro, Toconao og Atacama Salt Lake
Efter morgenmaden er der besøg i San Pedro de Atacama - vi ser bl.a. den gamle kirke fra 1577, det ekstra ordinære arkæologiske museum Padre Gustavo Le Paige med bl.a. mumier fra området. Herefter kører vi ind til den præ-colombianske landsby Tulor, som anslåes at være 3000 gammel.Herefter fortsættes til Pukara de Quitor, et fort bygget af præ-inka kulturer, men udbygget af inkaerne - og som blev indtaget af spanierne i 1540. Efter frokost fortsættes turen til Toconao, en landsby hvor der fremstilles skulpturer af vulkansk sten. Efter besøget her tager vi til den mægtige Atacama Salt Lake, en indsø formet for tusinder af år siden. Denne saltslette er et af de mest spektakulære syn i Chile. Der overnattes i San Pedro.

Dag 3: El Tatio og Machuca
Om morgenen er der tidlig afgang kl 4:00 for at tage ud til El Tatio Geyseren i en højde af 4.300 m før solen står op. Det er det højeste geotermiske område i verden og man omgives af det utroligste landskab. Tag varmt tøj på - der er koldt om natten i denne højde! Ved daggry ser man de utrolige geysere kaste vand op i luften mens saltkrystallerne glimter. Der er god tid til at nyde dette betagende naturfænomen før turen går til landsbyern Machuca, hvor de gamle lama-karavaner med plejede at gøre holdt på "Inkaernes hovedvej". Idag bor her kun få mennesker. . Herefter går turen tilbage til San Pedro, hvor resten af dagen er til at slappe af og nyde området på egen hånd. Der overnattes i San Pedro.

Dag 4: San Pedro - Calama
Efter morgenmaden går turen til lufthavnen.