FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Araras Ecolodge, Det nordlige Pantanal - Brasilien

Araras Eco Lodge er et fortryllende sted 32 km inde af Transpantaneira-vejen. Vejen, en hævet grusvej, strækker sig ikke mindre end 147 km gennem det nordlige Pantanal og krydser mere end 100 træbroer, inden den ender dybt inde i Pantanal.

Lodgen ligger ikke langt fra vejen i en lille lund. Den er rustikt indrettet med respekt for lokale materialer og byggestilen i Pantanal, og består af 15 værelser med bad, toilet og loftsvifte. Restauranten og baren er stedet, hvor man mødes og det er også her man kan deltage i foredrag eller se video om Pantanal og det fantastiske økosystem, hvis man da ikke bare har lyst til at slappe af i en hængekøje foran sit værelse eller nyde dagen eller aftenen ved swimmingpoolen.

Naturen venter lige uden for døren. Umiddelbart op til lodget findes en lille sø, og natten afslører de hundredevis af caimaner, der holder til i området. En gangbro fører til et lille udkigstårn, hvorfra man får et kik ud over den lille sø og et sprudlende fugleliv.