FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Lençois Maranhenses, Nordøst Brasilien

Det er kun naturen, der kan kreere et sådant panorama. En stor ørken spreder sig som et enormt lagen på kanten af det Atlantiske Ocean, plettet med tusindvis af små søer med krystal klart vand. Det er Lençóis Maranhenses National Park. Parken strækker sig 100 km langs havet og mere end 50 km ind i baglandet. Selv med denne størrelse er området forblevet uopdaget i århundrede efter århundrede. I Parque dos Lençóis driver de enorme klitter af hvidt sand for vinden mellem søer af krystalklart vand. Disse regnvandssøer har tryllet ørkenen om til en komplet oase. Byen Barreirinhas er porten til det smukke sceneri. Flyveturen til Barreirinhas er utrolig. Det er kun fra luften, at man får fornemmelsen af dette enorme område, der udgør Parque dos Lençóis. Når man først ankommer til byen, udforskes nationalparken med båd eller jeep. Velankommet til parken, er der ikke noget som en lang gåtur mellem de enorme klitter krydret med en forfriskende svømmetur i en af lagunerne. Parque dos Lençóis magiske skønhed inviterer på engang til eftertænksomhed og til eventyr. Dette er en hemmelighed der bestemt er værd at opdage.

Det bedste tidspunkt for at besøge parken er mellem marts og september, når det klare regn vand, der er blevet filtreret af klitterne, danner de smukke laguner.