FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Nordøst Brasilien, Brasilien

Vi plejer at sige, at der findes en strand til enhver i Brasilien. Dette er ikke kun fordi, der findes mange af dem, men lige så meget fordi, de alle er forskellige. Uanset hvilken type strand, man leder efter, så kan man finde den!

I takt med at vi bliver mere bevidste om, hvor vi rejser hen, og hvad vi bruger vores ferie på, så er strandfolket rykket ind i baglandet og begyndt at gå på opdagelse efter det specielle. Baglandet langs Brasiliens kyster er turismens næste grænse. I det indre Brasilien finder man steder som f.eks. Parque Nacional de Sete Cidades «de syv byers nationalpark«, der er syv klippeformationer, som giver indtrykket af en by. Længere mod syd – der hvor klitterne bliver til grønne kokoslunde og baglandet bliver til sukkerrørsplantager - bliver befolkningen sort. Man fornemmer Afrika, der ligger blot nogle få ugers sejlads på den anden side af havet og passer som en puslespilsbrik sammen med Brasiliens kyst. Heldigvis er der stadig hist og her stykker af den oprindelige jungle, der strækker sig ud mod havet, »mata atlântica«, skoven som mødte de portugisiske søfolk den første gang de stævnede ind mod landets kyster. Bag disse kyster med grønne vækster hæver landet sig i smukke bjerge som Chapada de Diamantina.