FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Praia Do Forte, Bahia

For enden af Kokosvejen, Rodovia do Côco, finder man Praia do Forte, der for et årti siden blot var en lille glemt fiskerlandsby i Bahia. Byen har fået tilnavnet Brasiliens Polynesien. Byens hovedgade er en blanding af oprindelig fiskerby og en ikke helt poleret resort-by. Den brede hovedgade er for nyligt blevet brolagt i ægte brasiliansk stil, og de traditionelle fiskerhytter er mange steder omdannet til pousada’er, restauranter og fancy butikker.

Tæt på vandet snævrer gaden ind ned mod den meget lille, men også meget kønne kirke, og bugten, der åbner sig med de farvestrålende fiskerbåde på det gule sand under de slanke palmer, rammer det hele ind til et billede af en international resort-by, der fint kan bestå sammen med en hverdag der stadig er ægte.