Titicacasøen

Titicacasøen er på én gang den højst beliggende navigerbare sø i 3.810 m. højde, hvor solen bager om dagen, og kulden kommer sigende om aftenen. På Quechua-sproget betyder ordene titi 'puma' og qaqa 'klippe', som refererer til legenden om Inkarigets oprindelse med fødslen af Manco Kapac og Mama Ocllo. Udsigten og stilheden er fortryllende, når solens stråler leger i det dybblå vand, og de snetoppede bjergtinder rejser sig langt ude i horisonten. Søen besejles i dag kun af mindre fiskerbåde samt turistbåde, men der har tidligere været en trafik af togfærger mellem kysten og La Paz, som sikrede varetransporten. I Puno i Peru er det stadig muligt at se resterne af den gamle færgehavn.

Titicacasøen er også kendetegnet for sine totora siv, der er en papyruslignende plante, som befolkningen ved Titicacasøen er afhængig af. Sivene har gjort det muligt at skabe flydende øer, bygge sivbåde samt fungere som en sund spise. Thor Heyerdahl har brugt disse siv til konstruktionen af Ra II og Tigris, hvormed han drog på ekspeditioner, og de dygtige håndværkere fandt han på øen Suriki i den sydlige ende af Titicacasøen.