FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Los Yungas, Bolivia

Los Yungas er en velkommen afstikker fra Titicacasøen og La Paz, da klimaet er frodigt og varmt, selv om man kun har rejst 70 km væk fra La Paz.

Turen til Coroico er imponerende, da klimaet og faunaen ændrer sig konstant. Vejen starter med at klatre op over det snedækkede La Cumbre pas i 4.725 meters højde. Herfra går det stejlt ned af Cordillera Real bjergskråningen via en smal vej og zigzag sving til byen Corioco, som er beliggende i 1.750 meters højde. Klimaet skifter fra arktisk til tropisk og vegetationen skifter fra korte strå til buske blandet med opdyrket land langs bjergbækkene.

I området hentes bark fra cinchona-træet, hvorfra kinin udvindes. Andre dominerende træer er gummitræer samt ceder, valnød og balsa, som dyrkes for deres gode tømmer. Regionen opdyrker derudover kaffe, te, kakao, chili, ris og citrusfrugter. Strækningen mellem La Cumbre og Coroico var tidligere kendt som Sydamerikas farligste vej. I dag gør sceneriet vejen til en af de mest imponerende strækninger at tilbagelægge. Desuden er det muligt at trekke langs en af de bedst bevarede dele af Inkastien mellem La Paz til Coroico.