Loading…

San Rafael Md

Beliggende mod syd i Mendoza-staten. Området er ligesom ved Mendoza et ørkenområde, hvor vandet fra Diamante og Río Atuel i dag giver livsgrundlag for druerne til nogle af Argentinas bedste vine: Suter, Bianchi og Lavaque. Området har forsøgt at trække turister til og der findes et stort udbud af sportsaktiviteter og aktiv ferie i Præ-Cordillera området med alt fra hangliding, white-water rafting, trekking mm.

En stor attraktion i området er canyons, og af disse findes der en række geologisk spændende områder, hvor de forskellige lagdannelser vidner om de sidste mange millioner af års historie. Klipperne er malet i flotte jordfarver spændende fra lys okker til mørkerød rust, og spor i stenene vidner om at mennesker har levet her, siden de første kom til Sydamerika. Disse canyons er i dag udlagt som nationalparker og kræver ofte, at man deltager i en tur eller følges med en parkbetjent for at besøge disse. Atmosfæren og oplevelsen er stor, men inden man begiver sig ud på en lang rejse til et af disse steder, skal man gøre sig de store afstande klart. Et af de populæreste steder er det smukke Cañón del Atuel og Valle grande, den store dal.

Udvalgte udflugter i San Rafael Md

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i San Rafael Md

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere