FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Perito Moreno Gletsjeren, El Calafate - Argentina

På Magellan-halvøen, kun 78 km fra El Calafate, har man fra en række stier og terrasser et pragtfuldt udsyn over gletsjeren, og man kan i sikker afstand nyde synet af isblokke så store som huse kælve fra bræen. Parken er en af Argentinas største og siges at være et af de virkelig uberørte steder, der er tilbage på det sydlige kontinent. Fra Patagoniens ismarker flyder flere gletsjere ned i Lago Argentino. UNESCO har erklæret dette sted en del af vores naturhistoriske menneskearv. Lago Argentina og Lago Viedma's forunderlige turkise vand tager deres farve efter de mineraler og sedimenter, som gletsjerne fører med sig, når de kælver store stykker is dannet af sammenpresset sne, der falder oppe på Andes-bjergene. Gletsjere er her nok af og hver med deres egen kendetegnende skønhed.

Perito Moreno Gletsjeren
Gletsjeren er en af de få stadig tiltagende gletsjere i verden, og samtidig en af de nemmeste at komme tæt på. Fra toppen af Andes-bjergenes evige snekappe flyder den 60 meter høje og 4 km brede frosne flod af is mod Canal de los Tempanos (Isbjergskanalen) og Magellan-halvøen, hvorved den afskærer smeltevandet fra den nordlige arm, Brazo Rico, fra at komme af med dette til Lago Argentino. Over en periode på 4 - 5 år opbygges derfor kæmpe vandmasser bag gletsjeren, før den i en sønderlemmende larm bryder sammen i et inferno af smeltevand og isblokke. Denne livscyklus synes dog afbrudt siden 1987, hvor dette sidst skete.

Dagens udflugt starter med afgang fra hotellet kl. 08.30, hvorfra turen går efter de første ca. 80 km ud til gletsjeren, går ad en grusvej langs den sydlige del af søen Lago Argentino, hvor man overvældes af farverne, naturen og den imponerende gletsjer. Der bliver gjort holdt flere steder for at gæsterne kan fotografere og guiderne vil fortælle om naturfænomenerne. Efter en god times tid når man selve parken, hvor man har omkring fire timer til at gå rundt på stisystemerne og nyde synet og få forklaringer af guiderne. Man er tilbage ved hotellet i El Calafate sidst på eftermiddagen.