FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Fransk Polynesien, Oceanien

Rejser til Fransk Polynesien


Der er i alt 118 øer i Fransk Polynesien - også kaldet Tahiti og hendes øer. Høje øer, lave øer, øer med rev, øer med strande..... Frodige grønne øer med bakketoppe, der strækker sig med himlene - omgivet af farverige rev eller flotte strande med enten sort eller hvidt strandsand.

Bjergene, der matcher Gaugains farver, er blå, brune eller violette - det kommer an på lyset, og hvor du ser bjergene fra. Fælles for bjergene er, at de rejser sig majestætisk over et roligt hav, der er blåt, så langt øjet rækker.

Himlen gør sit til at give dig et farverigt indtryk af Fransk Polynesien - solopgange og solnedgange imponerer med farver, der spænder fra det lyse gule til brændende røde farver, der måske brænder sig for evigt ind i den del af din hjerne, der huser ferieoplevelserne.

Vandfaldene springer voldsomt ud fra bjergvæggene og løber gennem et utalligt antal dale - et landskab der nærmest tigger om at blive vandret i. Mens du vandrer - så stig op til bjergene, hvor de unikke panoramaudsigter gør turen mere end det hele værd.

De lave øer og atoller omringet af små laguner med eventyragtige farver fra oh-så utroligt grøn til næsten oplysende turkis - tro det eller ej, her er farver som på de allerbedste postkort. De fleste øer er beboet af at afvekslende fugleliv - og har utallige strande, der er altid en mere, og en mere og og og .....

Overalt finder du kokosnøddetræer, masser af farverige fisk, en varmende sol - og en intens følelse af lykke.

I alt 118 øer - og ingen af dem er ens. Hver ø har sin egen specielle charme. Moorea er noget andet end Bora Bora og Bora Bora er noget andet end Manihi osv.

Fælles for øerne er, at de alle ligger roligt og vugger i en stille brise - den slags briser der får kokosnøddepalmerne til at vugge. Om vinteren er brisen kølig - der tager Maraamu-vinden over og gør - om muligt - Fransk Polynesien endnu bedre.