FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

3 dages campingsafari til Uluru & Kata Tjuta, Alice Springs - Australien

En ægte safaritur i den australske outback! I rejser i en mindre gruppe med maksimalt 21 gæster og kører i specialbyggede 4 -hjulstrækkere. Højdepunkterne er naturligvis Uluru, Kata Tjuta og Watarrka - men også overnatningerne i gode komfortable telte, et glas vin under den enorme stjernehimmel og middagene ved bålet er den del af de oplevelser, I vil få med hjem fra denne tur.

Dag 1: Alice Spring - Uluru
I bliver hentet på hotellet i Alice Springs fra morgenstunden, og turen går mod outbacken. Australien er stort, og mange bliver overrasket over at høre, at der faktisk er km fra Alice Springs til Uluru. Derfor foregår en del af denne første dag også i bilen. I skal bare læne her tilbage og nyde udsigten af den røde jord. Der bliver naturligvis gjort et par stops undervejs! Første stop er på en kamelfarm. Det er slet ikke så tosset som det lyder... Faktisk lever der så mange kameler i den australske outback, at man eksporterer dem til Mellemøsten! Der er også stop ved et klassisk australsk "roadhouse", inden I over middag ankommer til Uluru-Kata Tjuta National Park. Uluru er 348 meter høj og godt 10 km i omkreds og er et af de mest hellige steder i Australien for den oprindelige befolkning. Derfor besøger I også både det tilhørende kulturcenter og tager på en gåtur rundt om stenen. Sidst på dagen nyder I synet af solen, der går ned bag stenen - et magisk øjeblik.

Man overnatter i telte tæt ved Uluru. Her er tale om gode, komfortable telte med faste senge. Middagen nydes under stjernerne - mon ikke guiderne har en røverhistorie eller to at diske op med?

Dag 2: Uluru - Kings Creek Station
Dagen begynder tidligt! I står op før solen, så I også kan opleve en solopgang over Uluru. Det er umuligt at sige om solnedgang eller solopgang er det smukkeste - man skal opleve begge dele! Formiddagen byder på en vandretur ved Kata Tjuta, som på det oprindelige Pitjantjatjara-sprog betyder "Mange Hoveder. Om eftermiddagen går turen til Kings Creek, hvor I overnatter - igen i telt.

Dag 3: Kings Canyon - Alice Springs
Om formiddagen vandrer I i den røde klipper ved Kings Canyon. Vi anbefaler den lange tur helt op til toppen af kløften. Man kommer forbi steder med så eksotiske navne som "Amfiteatret", "The Lost City" og "Garden of Eden". Der er også mulighed for en kortere tur i bunden af kløften, hvis man hellere vil det. Sidst på dagen går turen tilbage til Alice Springs - og her får I brug for 4-hjulestrækket på bilen! Ankomst til Alice Springs først på aftenen.

Bestil rejsen