FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Washington D.C., New York & det østlige USA

Washington er en af de få af verdens hovedstæder, som er planlagt og opført med det ene formål; at tjene som hjemsted for landets regering. De smukke regerings-bygninger og imponerende monumenter for nationens helte forbindes af brede avenuer og omkranses af store parker. Således forbinder Pennsylvania Avenue den lovgivende forsamling på Capitol Hill med præsidentens bolig i Det Hvide Hus. Langs en anden af de store avenuer, Constitution Avenue, ligger National Mall med alle de kendte seværdigheder som Lincoln Memorial, Vietnam Memorial, den 170 m høje marmorobelisk, Washington Monument og på den anden side af Potomac-floden finder du Arlington-kirkegården.

Museer i Washington
Washington kan også fremvise et helt exceptionelt udvalg af museer i absolut verdensklasse, hvoraf 14 hører ind under Smithsonian Institution, der dækker så forskellige museer som for eksempel National Air & Space Museum, National Museum of American History, National Museum of Natural History og en lang række kunstmuseer.

Når du er blevet mæt af alle de storslåede attraktioner, kan du for eksempel slappe af i det hyggelige, historiske Georgetown, eller i Adams Morgan-området, hvor du finder en masse restauranter, caféer og charmerende boutiques.