Loading…

Darien

Darien er et stort vildnis, der dækker 5790 km2 i det østlige Panama. Området er beskyttet af nationalparken af samme navn og er på Unescos verdensarvsliste. Regionen er dækket af tæt tropisk regnskov, og ingen veje fører gennem hele området. Den Panamerikanske hovedvej ender i det såkaldte ”Darién Gap”, hvor der ikke er nogen forbindelse mellem Mellemamerika og Sydamerika – her bliver man nødsaget til at gå gennem junglen eller sejle langs kysten.

Narkosmuglere og guerillaer huserer dog i området, hvilket gør det til et farligt sted at færdes for ellers hårdhudede rygsækrejsende og lokale indianere. Området er befolket af indianerstammerne Emberá og Wounan og er desuden et af de mest diverse økosystemer i det tropiske Amerika. Det største problem er transport og overnatningsmuligheder, som begge er meget begrænsede og basale. Men der findes tur-operatører, som kan tilbyde forskellige slags udflugter derind. Det kan for eksempel være besøg i nogle af de indianske landsbyer, fugleobservationer eller fiskeri i verdensklasse ved Bahia Piña.

Udvalgte udflugter i Darien

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Darien

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere