Loading…

Cancun

I 1970’erne besluttede nogle ambitiøse turistplanlæggere at forvandle det søvnige lille fiskerleje kaldet Cancún til en moderne ferie-metropol i verdensklasse. Projektet var og er fortsat en enorm succes. Den 23 kilometer lange sandtange Isla Cancún med form som et 7-tal tiltrækker nu strandgæster fra hele verden i overflod.
På den ene side af sandtangen ind mod hovedbyen på land ligger Laguna de Nichupté og på den anden side det turkisblå Caribiske Hav med kilometervis af paradisiske stande. Da sandet i virkeligheden er mikroskopiske planktonfossiler, som ikke bliver særligt varme, har man en slags naturlig aircondition under fødderne. Dette, sammenlagt med den blændende hvide farve i kontrast til det azurblå vand, gør Cancúns strande til en utrolig fornøjelse. Den brede Boulevard Kukulcán går fra byen igennem hele sandtangen og er én lang perlerække af restauranter, indkøbscentre, kasinoer, natklubber og barer udover de mange luksushoteller, der selvfølgelig ligger lige ud til stranden. Givet er det, at det ikke er i Cancún, man finder den ægte Mexicanske sjæl, men er man til eksotisk strandferie med alle muligheder for udflugter og fornøjelser i solen, er det stedet over alle. Desuden ligger Yucatán-halvøens største lufthavn her, samt store hospitaler og andre services.

Udvalgte udflugter i Cancun

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Cancun

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere