Loading…

Palenque

Dybt inde i regnskoven føres man tilbage til en svunden tid; Langt ind i en verden, der nu omgives af mystik, den storslåede og velbevarede by Palenque, som Mayaerne byggede i deres storhedstid. Et fortryllende syn møder en når man, omgivet regnskovens forunderlige dufte og lyde, ser denne prægtige ruin træde frem af morgendisen og for evigt prente sig ind på nethinden. Man fornemmer tydeligt, at her herskede en civilisation med højtudviklede evner indenfor arkitektur og astronomi. Denne enestående kulturskat lå øde og opslugt af den tætte jungle helt indtil man opdagede den i den sidste halvdel af det 18. århundrede. Først i 1964 gjorde man stedet offentligt tilgængeligt.

I årene 600-800 E. Kr var både Mayaerne og Palenque på deres magts højeste tinde. Arkæologer har anslået at der er omkring 500 bygninger på byens 20 kvm2 store areal, men endnu er kun 30-40 udgravede. Byen blev prominent under den legendariske kong Pakal, som regerede fra år 615-683. Kort tid efter hans søn og efterfølger Chan-Balum´s død startede Palenques bratte nedtur, der endte med at byen blev forladt af ukendte grunde.

På Palenques højeste punkt, en 24 meter høj pyramide, ligger det fantastisk spændende Templo de los Inscripciones med de mange relieffer og hieroglyfindskrifter. Arkæologen Alberto Ruz L’Huillier fandt i 1952 en forseglet gang, der førte til et gravkammer 20 meter under jorden i centrum af pyramiden. Her gjorde man det utrolige fund af kong Pakal´s skelet i en sarkofag og med ansigtet dækket af en maske af jademosaik. Dette er den eneste maya-pyramide man har fundet, som indeholder et gravmæle ligesom de egyptiske pyramider, hvilket selvfølgelig har affødt en del spekulation om en sammenhæng mellem disse kulturer. Dette kan man jo stå og meditere lidt over, mens man nyder den maleriske udsigt over oltidsbyen og regnskoven.

Skråt overfor ligger Palenques største bygning, El Palacio. Et usædvanligt smukt palads, hvor man ser en bygningskunst uden sammenligning med andre maya-værker i de mange rum og korridorer. Der er også et højt tårn, hvilket menes at have været et observatorium. Tæt på paladset kan man se omridset af en boldbane og lidt længere væk flere grupper af templer som Grupo de la Cruz, Grupo Norte, Grupo B, Complejo Murciélagos og Grupos I & II.

Udvalgte udflugter i Palenque

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Palenque

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere