Loading…

La Digue

Her må selv den mest hærdede strandløve og verdensfarer sætte sig et øjeblik for Her må selv den mest hærdede verdensfarer sætte sig et øjeblik for at nyde synet af de uspolerede, kridhvide sandstrande og det krystalklare vand, hvor koralrev og tropefisk kæmper om pladsen. Strandene er omkranset af palmer og granitblokke i smukke farver og skulpturelle former, mens solen får havet til at funkle som diamanter. Strandene Grand Anse, Anse Coco og Anse Source d’Argent indfrier de drømme, vi alle har om et tropisk paradis. Også dagligdagen virker uspoleret og upåvirket af “den virkelige verden”. Der er kun få biler på øen. De kører rundt på små veje, der flere steder minder om lange havegange pænt belagt med fliser.

Ellers foregår al transport i oksekærre og på cykel. Herfra har man også det bedste udsyn til de små farvestrålende huse med røde eller sorte bliktage, som ligger spredt hist og her mellem palmer og høje takamaka-træer. Ind imellem støder man også på et gammelt faldefærdigt træhus fra kolonitiden. Hele stemningen på La Digue emmer af fordums tider, og man falder hurtigt ind i den afslappede atmosfære.

Øen har også sin egen lille nationalpark, La Digue Veuve Reserve, der i hast blev oprettet for at redde en af verdens mest truede fuglearter, den sorte paradisfluesnapper.

Udvalgte udflugter i La Digue

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i La Digue

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere