FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Cirques, La Reunion

Som en ung vulkansk ø er toppen af La Reunion forrevet og har tre helt unikke formationer, også kaldet Cirques. De tre store naturlige kedeldale, der kan minde om amfiteatre - Salazie, Cilaos og Mafate - er alle forskellige i deres udtryk, men dog så nært beslægtede.

Disse områder på toppen af La Reunion er indskrevet som en del af UNESCO's World Heritage på grund af de unikke naturformationer. Flere planter og dyr er endemiske for øen. Bjergsiderne og de omkringliggende dale er grønklædte og besidder en utrolig naturskønhed med vandfald, svimlende udsigtspunkter og alverdens flora og fauna. Dette festfyrværkeri af naturens gaver kan opleves både i bil og på vandreture.