FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Varadero, Nordvestlige Cuba

Dette er Cubas svar på Miami Beach – et sandt internationalt ferieparadis på nordkysten med hvide sandstrande, luksushoteller og turkisblåt vand. Af de 300 strande på Cuba er denne den største og mest berømte. Den ligger på halvøen Peninsula de Hicacos, der stikker 20 km ud i Atlanterhavet. Dette er det ideelle sted for en tropisk badeferie med mange muligheder for at dyrke vandsport som for eksempel dykkerture. På hotellerne arrangerer man udflugter til blandt andet den 2,5 km lange grotte Cueva de Bellamar og byen Matanzas, der har fået tilnavnet ”Cubas Athen” på grund af de mange kunstnere, der har været bosat i byen.