Loading…

Havana

Med en utrolig historie, kultur og tradition er byen Havanna en destination uden sidestykke; absolut et af de mest charmerende steder i hele verden. Ifølge Hemingway er Havannas skønhed kun overgået af Paris og Venedig.

Siden det 16. århundrede har Havanna været Cubas hovedstad. Byen er et skatkammer af mange forskellige attraktioner: skønne strande, arkitektur fra kolonitiden og underholdning i topklasse. Her finder du de smukkeste hoteller, de mest fantastiske shows og velansete jazz klubber. Hotellerne i det gamle Havanna har alle den tiltalende, typisk cubanske service i en traditionel atmosfære af smukke, gamle bygninger. Nyd også synet af de gamle amerikanerbiler fra 50’erne, hvor de rige og kendte amerikanere boltrede sig i byen.

Eventyret starter rigtigt, når man sammen med en lokal på hjemmebane går gennem labyrinten af brostensgader omgivet af de smukke, men aldrende huse, hvoraf nogle er under restaurering, mens andre er gået i langsomt forfald. De fascinerende bygninger med tegltage, tunge trædøre og smedejernsbalkoner er opført af spanierne i det 16. og 17. århundrede, efter de i 1512 havde indlemmet Cuba i deres kongerige. En af de store seværdigheder er Plaza de Armas, der om aftenen oser af liv med oplysning fra filigranlamper og salsaorkestre. Om dagen indtager turisterne guvernørpaladset, der er et af de fineste eksempler på barokarkitektur i Havanna. Det var fra 1741 og indtil uafhængigheden bolig for den spanske guvernør, og paladsets gårdhave er smukt dekoreret med planter og en hvid marmorstatue af Columbus. Den lille kanon El Fuerte fyres stadig af ved aftenstid til minde om tiden, hvor man på den måde lod folket vide at de daværende byporte blev lukket i. På Plaza de la Catedral ser man den imponerende katedral, der i mange år husede Columbus’ formodede jordiske rester. Ikke langt derfra ligger den berømte restaurant La Bodeguita del Medio, hvor Hemingway drak sine ”Mojítos” (cubansk rom/myntedrink) i selskab med andre forfattere, kunstnere, digtere og spirende politikere.

Listen er endeløs – Havanna skal opleves med alle sanser. Og hvis man gerne vil tilføje sol og afslapning, så begynder Havannas ”Rivera”, Playas del Este 18 km øst for byen og fortsætter 9 km langs Atlanterhavet. Den mest populære strand er Playa Santa Maria del Mar.

Udvalgte udflugter i Havana

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Havana

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere