Bahia de Cochinos eller Svinebugten blev verdenskendt, da bugten var centrum for det mislykkede angreb mod Fidel Castro i 1961. Landgangen fandt blandt andet sted ved strandene Playa Larga og Playa Girón, som i dag også er kendte for de gode dykkermuligheder.

Et museum i Girón beskriver den korte krig og fremviser en erobret amerikansk kampvogn samt et nedskudt fly. Cubanerne tog over 1000 krigsfanger, som amerikanerne senere købte fri med medicin og fødevarer.