FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Homestay fra Ho Chi Minh, Mekong Deltaet - Vietnam

Et homestay handler ikke "bare" om at sove i et privat hjem - især ikke, når man befinder sig i Mekong Deltaet. Man overnatter i et privat hjem - og alt her centrerer sig om vandet. Både, skibe og pramme er det foretrukne transportmiddel og bruges både til besøg på det lokale flydende marked, til et besøg på en lille familieejet rispapirsfabrik og et helt traditionelt Mekong Delta-hus, der som oftest er bygget på pæle for at tage højde for vandets kommen og gåen.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at et homestay bestemt ikke er forbundet med luksus. Man bor privat - under de forhold der nu engang gør sig gældende i Mekong Deltaet. Der er næsten aldrig aircondition herude, og ofte er vandet i bruseren koldt. Det er ikke engang sikkert, man får sit eget værelse. Til gengæld tager vietnameserne imod med åbne arme, og et homestay er en enestående mulighed for at opleve hverdagslivet i Mekong Deltaet.

Homestay