FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Hué, Centrale Vietnam

Hué var oprindelig hovedstad for de 13 kejsere i Nguyen-dynastiet, der herskede fra 1802 til 1945. De mange år som kejserlig hovedstad har sat sit præg på området, hvor der er en række pagoder, templer og gravpladser at besøge. Smukke og med hver med deres historie.

Hué blev oprindeligt opført som et citadel med en bymur og en beskyttende kanal omkring. Der boede flere hundrede inde i citadellet. Helt inde i midten blev kejserens bolig og regeringsbygninger opført som Den Forbudte By i Beijing - dog i mindre skala.

Byen er traditionel hjemsted for kultur og lærdom. Omkring kl. 16.00 på hverdage udspiller der sig et charmerende syn, når piger klædt i traditionelle flagrende ao dai forlader universitetet og cykler hjemad.

Hué ligger ved Parfumefloden, eller som den mere poetisk kaldes: Duftenes Flod. Her bør man ikke snyde sig selv for en sejltur, f.eks. ud til den smukke Thien Mu Pagode fra 1601.