FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

På aftentur i Bangkok - med tuk-tuk, Bangkok - Thailand

Bangkok sover aldrig! Nattelivet i storbyen er både berømt og berygtet, men mange af byens mest fantastiske steder overses helt om aftenen. På denne aftentur kører man i tuk-tuk gennem byen til nogle af aften-Bangkoks skønneste steder. Besøg nogle af de flotte templer, som ser helt anderledes ud i aftenens lys og besøg 24-timers blomstermarkedet, hvor hverken sælgere eller handlere nogensinde synes at sove. Aftensmaden indtages naturligvis på en af Bangkoks berømte og fantastiske gadekøkkener, og med en lokal guide kan I være sikre på at smage det allerbedste "streetfood", byen kan byde på. Typisk sidder man på små plastikstole og vælger flere forskellige lækre retter, som man deler. Det smager himmelsk - og man sidder side om side med de lokale, som snupper sig en bid mad på vej hjem fra arbejde. En mindeværdig guidet tur gennem det livlige aftenliv i Bangkok.