FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Bangkok Tree House, Bangkok - Thailand

Beliggende i Bangkoks grønne lunge ikke langt fra flere af Bangkoks seværdigheder, men det føles som en hel anden verden ned mod floden omgivet af palmer og frodig natur. Der kan køres noget af vejen, men for at komme til lodgen skal man sejle eller gå. Der er 4 værelser, som er meget individuelle og opkaldt derefter. Bo i trætoppen med privat adgang til tag terrasse, bikuben med adgang til privat tag terrasse med harmløse bistader, værelset med udsigt (under åben himmel på en platform) eller i familie-reden med tag terrasse og udsigt til floden. Der er desuden mulighed for at sove på floden til tider. Dette sted er ikke for alle og man skal ikke forvente at badeværelset er på samme etage som værelset. Der serveres lokal økologisk mad og bæredygtig fisk og skaldyr. Der serveres ikke kød. Der er cykler, så man kan udforske de omgivne grønne områder, frugthaver, floden, det flydende marked eller templer, som findes i nærheden af Tree House. Der er en naturlig sø, som bruges som pool og udendørs brusere.

Grønne Tiltag
Der er plantet luft-rensende planter, bygget i bæredygtig bambus, Co2 neutral madlavning med sol ovne, LED og CFL lyspærer, frisk, lokalt og økologisk mad, økologisk grøntsager dyrkes, lokalt ansatte indenfor gåafstand, støtter samfundet ved køb af lokale produkter fra sælgere i nærheden, kompostering, vasketøj luft og sol tørres, sol og vind energi, klorin og kemikalie fri sø, rengøringsprdoukter er miljøvenlige, ingen plastik flasker, opsamling af regnvand, rensning af floden for affald, genbrug af affaldsmaterialer, gratis brug af cykler til udflugter.