FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Komodo-øerne, Lombok, Gili, Komodo & Flores

Lige i centrum af strædet med de mange øer mellem Sumbawa og Flores ligger øen Komodo, en ø med bjerglandskab og hjemsted for verdens største krybdyr, den såkaldte komodo-varan.

Komodo-varanerne findes kun i Komodo nationalparken, der dækker over et område på 170.000 hektar og omfatter øerne Komodo, Rinca og Padar. Ca. 3.000 øgler lever i parken, hvor de har overlevet i 10 mio år. En varan bliver op til 60 år og 3 meter lang. De skarpe tænder og uhyggelige kløer kombineret med den piskende hale, der kan nedlægge både geder, bøfler og mennesker, er ikke til at spøge med! Rådnet kød i enhver form er varanens livret.

Der findes kun en enkelt landsby på Komodo, et lille samfund, der klamrer sig risikabelt tilkysten. Det siges, at de ankom for adskillige hundrede år siden fra Sumbawa, men andre hævder, at de er efterkommere af forviste forbrydere. Dømte blev i fortiden sendt fra Flores til Komodo, for at afsone deres straf.

Den nærmeste havn med skibe til Rinca og Komodo er Labuanbajo på Flores. Herfra tager turen 2-4 timer. Alternativt kan man tage færgen fra Sape på Sumbawa, som tager over 6 timer og ikke har daglige afgange. Da strømmen i strædet mellem Sumbawa og Komodo og Flores og Komodo er voldsom og stiller krav til såvel båd som mandskab, anbefaler vi ikke, at man selv forsøger at chartre en båd.