FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Whale Route, Sydafrika

Sæsonen for whale watching går fra juli til november, og i denne periode valfarter turister og sydafrikanere til Hermanus for at se de store sydlige rethvaler, der boltrer sig i Walker Bay.

På Whale Route kan man også møde en anden af havets giganter – den frygtede hvide haj. Det bedste sted for dette ”close encounter” er i bugten ud for Gansbaai, der ligger lidt sydøst for Hermanus. Aktiviteten i disse vande gør Gansbaai til et af de bedste steder i verden, hvis man har mod på et dyk i hajbur.