FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Addo Elephant National Park, Garden Route og omegn

Addo Elephant Nationalpark blev etableret i 1931 og er i dag hjem for over 450 elefanter, hvilket giver perfekte betingelser for at opleve disse prægtige dyr. Op gennem 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev der drevet rovdrift på elefanterne i området, og Addo Elephant Nationalpark blev oprettet med det primære formåk at beskytte de kun 11 tilbageværende elefanter. I dag har nationalparken Sydafrikas næst største antal af elefanter og sorte næsehorn, og man kan også møde bl.a. løver, bøfler, hyæner, zebraer, eland og mange andre forskellige antilopearter. Udover dyrene beskytter parken også en fantastisk flora med fem af Sydafrikas syv vigtigste økosystemer.

Addo Elephant Nationalpark dækker et område på 162.000 ha, men der er planer om at udvide til 360.000 ha og desuden inddrage et 120.000 ha stort marinereservat.