Loading…

Kalahari

Hvis man er på udkig efter et storslået landskab blandet med et par verdensrekorder, kommer man ikke udenom Kalahari-ørkenen. Her får man ikke mindre end fire af dem. Kalahari er den største sammenhængende strækning af sand på planeten. Landskabet er præget af røde sandklitter, som når en højde på omkring 15-30 meter og strækker sig over hundredvis af kilometer. Kæder af klitter løber parallelt med hinanden med betydelige afstande imellem, og her og der findes sletter, der efter masser af regn fyldes op med vand for en kort periode.
Sandklitternes røde toppe står som en skarp og smuk kontrast til den blå himmel over og det gule græs i de brede dale, mens acacia-træerne tilføjer nuancer af grøn til denne fantastiske symfoni af farver - en fotografs paradis.

Dette storslåede men barske landskab er hjemsted for dyr som gemsbok og springbok, sjakal og ræven "bat-eared fox".

Og taler man videre om verdensrekorder: camelthorn-træerne er et yndet hjem for væverfuglenes redekolonier - de største reder på jorden; i dalene mellem klitterne kan man finde verdens tungeste flyvende fugl, Kori Bustard; og verdens største fugl, strudsen.

Udvalgte udflugter i Kalahari

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Kalahari

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere