FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Tarrafal, Santiago

Tarrafal var oprindeligt en lille fiskerby ved den halvmåneformede gyldne sandstrand, hvor fiskerne kunne trække deres både på land. Der er i dag ikke meget fiskerlandsby tilbage, om end bådene stadig ligger her. Pengene, som strømmer tilbage til Cabo Verde fra hele verden, er blevet brugt til at bygge hel- og halvfærdige huse og lejligheder uden for centrum.

Stranden er smuk med sit gyldne sand, og vandet er klart. Med mindre man bor i byen, er det dog svært at tage den i brug med andet en øjnene. Der findes ikke nemlig ikke nogle videre oplagte hoteller til brug for en badeferie.

På vej ind i byen passerer man Campomento Tarrafal, hvor der udspillede sig en del af Portugals mindre mindeværdige historie. Stedet blev bygget som en koncentrationslejr tilbage i 1936. Det var på samme tid, at Spanien lå i borgerkrig og idegrundlaget herfra bredte sig til Portugal. 150 dissidenter eller oprørere blev interneret i en lejr, hvorfra man egentligt helst ville smide nøglen væk og hindre, at de kom ud igen. Dette kan meget enkelt forklares med ordene fra lægen på den lille klinik, der blev opført her: "Jeg er her ikke for at kurere, men blot for at udstede dødsattester". Lejren husede fanger frem til 1952, hvor politiske protester fik den lukket for kun få år senere at blive åbnet igen. Denne gang med fanger fra de tidligere portugisiske kolonier i Guinea-Bissau og Angola. Lejren blev først lukket i 1974, samtidig med, at nellikerevolutionenen i Portugal væltede diktatoren Salazar.