FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Det indre Santiago, Santiago

Begiver man sig uden for Praia, opdager man, at Santiago er meget tør - med større stykker af grønt landbrugsland, hvor der vandes.

Vejen op til Tarrafal er i dag super god, efter at den blev asfalteret. Hvis man vil opleve de gamle veje, brolagte med naturlige sten, så skal man skynde sig, da de sidste små stræk blot venter på, at pengene er der - eventuelt skal man besøge en af de andre øer, hvor udviklingen heldigvis ikke går så stærkt.

På vejen til Tarrafal kommer man igennem nogle småbyer, blandt andet Santo Domingo, hvorfra man drejer fra, hvis man vil op til toppen af øen. Man kan stoppe i Assomada, der fra den centrale plads breder sig ud i et kolonialt firkantet mønster. Slå eventuelt et sving forbi det lokale marked, der vækker minder om Afrika. Her breder konerne klæder ud og prøver at sælge de afgrøder, som de kan fravriste den tørre jord. Faktiske er byen den mest afrikanske i hele øgruppen.