Guyana er omgivet af Venezuela mod vest, Suriname mod øst og Brasilien mod syd. Mod nord finder man Guyanas kyststrækning, der blandt andet er kendt for de store havskildpadder, som kommer op på stranden for at lægge æg. De fleste af Guyanas indbyggere bor ved kyststrækningen, hvor også hovedstaden Georgetown er grundlagt. Her kan man også finde floden Essequibo og byen Bartica.

Georgetown byder på en kombination af engelske og hollandske rødder, der er blevet mikset med caribiske, afrikanske og indiske rødder. Langs Essequibo-floden kan man finde flere lodges og resorts, der er det tætteste Guyana kommer på en decideret badeferie. Desuden er regnskoven lige i nærheden, så man kan kombinere lettere jungleoplevelser med vandaktiviteter.