Costa Verde
costa verde
Du er her:

Udvalgte rejseforslag i Costa Verde

Iguazu
Brasilien For De Unge Og Unge Af Sind
Hvad er mere eksotisk for os danskere end de jungleklædte bløde bakker og tårnhøje bjerge, der flankerer en af Brasiliens mest eksotiske kyststrækninger langs den gamle Rio-Santos vej? Det er ikke sært, at 1700 tallets pirater brugte bugten som et skjulested, når de i deres skibe fortabte sig mellem en af de 370 palmeklædte øer. Her gemte de sig på eksotiske steder som Saco de Séu, Himmelsækken, eller gik i land på de hvide strande ved Praia Dentista. Bugten er flankeret af den forholdsvis uberørte Ilha Grande, Den Store Ø, der rejser sig mod himlen og beskytter de små bounty-lignende bugter, hvor rigmænd og resorthoteller deles om små hemmelige retræter. Stedet var glemt og gemt i en årrække, og byen Paratí fik lov til at hensygne som en lille rokokoperle uden for alfarvej, efter at guldet fra Minas Gerais ikke længere kom over Serra da Bocaina til den lille havneby.
costa verde

Ilha Grande


Her er nok til en hel ferie: Ilha Grande, der hensætter den besøgende i samme tilstand som fiskerbyerne langs Nordøst-Brasiliens kyster, bugten med dragende øer, koloniperlen Paratí med toppede brosten og hvidkalkede huse og Sierra da Bocaina med den uberørte regnskov.Costa Verde, Den Grønne Kyst, kommer ikke uden et ”men”. Denne grønne kyst får mere regn end området nord for Rio. Den mest regnfulde periode ligger mellem oktober og april.

costa verde

Sæson


Højsæsonen på Costa Verde er i månederne december til midt marts, hvor alle pousadaerne er fyldt op med brasilianske badegæster. Selve badesæsonen strækker sig mellem oktober og april. Kommer man uden for denne sæson, kan man i perioder stadig finde godt dansk sommervejr. Husk regntøj og en trøje til den kolde og regnfulde periode, samt myggebalsam til hele året, da myggene kan være slemme.Det tager ca. 4 timer at køre fra Rio til Paratí ad den snoede vej, der her og der giver den besøgende et eksotisk kig ned over strandene. Turen er flottest i retningen Paratí mod Rio. Den første del af turen fra Rio til Mangaratiba går gennem Rios trøstesløse ydre distrikter og fabrikskvarterer.

Billeder fra Costa Verde

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.