Tasmanien er i ganske anderledes end det øvrige Australien. Klimaet er tempereret, og på mange måder minder Tasmaniens vegetation faktisk næsten mere om New Zealand.

En tredjedel af af øen er nationalpark - godt 20 af slagsen, hvoraf en del er på UNESCO's liste over bevaringsværdig natur. En stor del af plante- og dyrelivet på Tasmanien findes da også kun her - som f.eks. det lille, arrige pungdyr, den tasmanske djævel. En stor del af nationalparker er fuldstændig ufremkommelige, men den del, man kan komme rundt i byder på enestående naturoplevelser.

Tasmanien egner sig fortrindeligt til en kør-selv ferie. Vejene er godt nok små og kringlede, men afstandene er relativt korte, og det er nemt at finde rundt. Man skal huske vandrestøvlerne - vandring er en af de helt store oplevelser på Tasmanien!

Tasmaniens histoie har en mørk side. Ikke blot fordi øen var straffefangekoloni for de mest berygtede forbrydere men også fordi, euroopæerne ved deres ankomst til øen fuldstændig udryddede den oprindelige befolkning. Det er naturligvis en barsk historie - men historien er til for at vi kan lære af den.

Afsæt mindst 5 dage og helst mere end 7 dage, hvis naturen på Tasmanien lokker. Det er svært ikke at forelske sig i dette lille paradis på den anden side af jorden.