Curacao
Azurblåt vand ved Curacao
Unik natur | caribisk kultur | snorkling | strande | lille dansk islæt

Udvalgte rejseforslag i Curacao

Grote Knip, Curacao
Strandferie på Curacao & Aruba

Udvalgte hoteller i Curacao

Avila direkte ned til vandet
Resort
Avila
Papagayo Beach set fra oven
Resort
Papagayo Beach
Lions Dive ligger helt ned til vandet
Resort
Lions Dive & Beach Resort
Farverige Scuba Lodge & Suites
Turistklasse hotel
Scuba Lodge & Ocean Suites
Dolphin Suites set udefra
Turistklasse hotel
Dolphin Suites
Poolområde
Resort
Kunuku Aqua Resort

Rejser til Curacao


Curacao er den største af de tre ABC-øer og ligger mellem Aruba og Bonaire. Øen tilbyder mere end 35 smukke strande, hvor du kan nyde din ferie i Caribien. Langs Curacaos sydvestlige kyst er vandet roligt, og der er gode muligheder for at nyde det azurblå hav. Det får man heldigvis god mulighed for, da Curacao ligger udenfor orkanbæltet, og derfor er en god rejsedestination året rundt.

Øen byder dog ikke kun på strand og badeferie. På en rejse til Curacao bør man opleve den helt specielle flora og fauna, der blandt andet viser sig i nationalparken på den nordlige del af øen. Gå heller ikke glip af den caribiske kultur, livsstil og charme som særligt kommer til udtryk i øens hovedstad Willemstad.
Azurblåt vand ved Curacao

Dykning, snorkling og unik natur på Curacao


Curacao er kendt for øens gode muligheder for dykning, snorkling og andre aktiviteter i og på vandet. Der er et væld af områder under vandet, der er værd at udforske, og gode chancer for at opleve havskildpadder, farverige fisk og smukke koraller.


Øen har også en helt speciel flora og fauna på land. Nationalparken, Christoffelpark, på den nordlige del af øen er bestemt et besøg værd. Her finder man et spændende landskab præget af klippeformationer, mandshøje kaktusser, farvestrålende fugle og vævre leguaner. Fra det højeste punkt i parken, er der en smuk udsigt langt ud over havet.

Stranden ved Cas Abou, Curacao

Willemstad


Willemstad er hovedstaden på Curacao og blev i 1997 optaget på UNESCOs verdensarvliste – og med god grund. Byen har rækker af smukke, pastelfarvede huse i gammel hollandsk stil. Ved havnen finder man det flydende marked, hvor fiskere og bønder fra Venezuela dagligt kommer med friskfanget fisk og alle former for frugt og grøntsager. Her foregår en livlig handel fra de mange både, som sælger direkte til kunden fra kajen. Willemstad er multikulturel og byder på en god blanding af caribisk, sydamerikansk og europæisk kultur.


Som et lille kuriosum, så har Willemstad også et dansk islæt, som vedrører pontonbroen Koningin Emmabrug (Dronning Emmas Bro), som krydser Skt. Anna bugten og forbinder Punda og Otrobanda, der tilsammen udgør byens historiske centrum. Den første bro blev bygget i 1888. I 1939 skulle den renoveres og derfor importerede man pontonerne fra Kong Christian den Niendes pontonbro, som fra 1863 til 1933 havde været forbindelsen mellem Aalborg og Nørresundby. I 2005-2006 renoverede man broen igen og skiftede det hele ud undtagen pontonerne.

Billeder fra Curacao

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.