Manyeleti, der på Shangaan betyder "Place of Stars", ligger mellem Sabi Sands, Kruger Nationalpark og Timbavati Game Reserve. Reservatet kontrolleres endnu af den lokale Msini-stamme, der leaser jorden ud til de få private lodges, der er i Manyeleti. Der er derfor ikke mange turister i område, så der er garanti for en rigtig afrikansk "bush-oplevelse", som man kan have næsten for sig selv. Den uberørte natur tiltrækker mange dyr, der frit kan vandre mellem både Kruger, Timbavati, Sabi Sands og Manyeleti.