FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

14 dage / 13 nætter | Priser fra: kr. 9.864,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Unikke overnatninger i Costa Rica, Costa Rica

Tag med til Costa Rica og overnat nogle af de mest fantastiske steder - i ét med naturen. Landet byder på frodige nationalparker med et helt imponerende dyreliv samt smukke strande ved Stillehavskysten og den caribiske kyst. I kører selv i egen lejet bil, hvor I selv bestemmer tempoet og har friheden til at stoppe, når I vil.

I lander i San José, hvorefter eventyret fortsætter til Puerto Viejo de Limón med mulighed for både snorkling, dykning, kajak og meget mere. Herefter fortsætter I til Yorkín, hvor I kommer i tæt kontakt med de lokale og lærer, hvordan man laver chokolade på traditionel vis. Der venter jer et hav af oplevelser fyldt med unikke natur- og dyreoplevelser.

Dag 1: Ankomst til San José
Dag 2: Kør selv til Puerto Viejo
Dag 3: Besøg landsbyen Bambú og sejl til Yorkin
Dag 4: kakaofarm i Yorkín
Dag 5: Unik naturlodge i Puerto Viejo
Dag 6: Sarapiqui – en naturelskers drøm
Dag 7: Boca Tapada – Guidet tur i regnskoven og kanotur i lagunen
Dag 8: Fridag i Boca Tapada
Dag 9: Vulkanen Arenal
Dag 10: Santa Teresa – hvide sandstrande og surfing
Dag 11-12: Fridage i Santa Teresa
Dag 13: San José
Dag 14: Afrejse fra Costa Rica


Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 9.864,00 pr. person
Varighed:14 dage / 13 nætter
Inkluderet:* Lufthavns transfers
* 13 nætter med morgenmad
* 12 dages billeje (ekskl. benzin)
* Helpension på Aventuras Naturales Yorkín
* 2-dages udflugt på Aventuras Naturales Yorkín med lokal guide.
* 24 timers service ved nødstilfælde

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Rejseforslaget her er også velegnet til familier - med bilen, er der stor frihed til at stoppe, når I vil. Husk også, at rejsen her altid kan ændres og tiltilrettelægges, som I måtte ønske det.
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Nationalpark entréer
* Drikkepenge
* Lufthavnsskatter
* Rejseforsikring

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

13200 180817 CRS

Dag 1 : Ankomst til San José

Velkommen til Costa Rica. Når I lander i lufthavnen, bliver I hentet og kørt til hotellet.

Dag 2 : Kør selv til Puerto Viejo

Om morgenen vil I få udleveret jeres bil på hotellet, hvorefter I kører til Puerto Viejo de Limon.
Puerto Viejo er en by for de, som elsker strande. Midt i eksotisk flora og fauna ligger denne dynamiske kystby, som har fantastiske strande, krystalklart vand og nogle af de bedste surfing muligheder. Puerto Viejo er et livligt sted at holde en sjov og afslappende ferie - med dets fantastiske sandstrande, tropiske vegetation og mange interessante attraktioner i nærheden såsom Cahuita Nationalpark, Talamanca Indian Reserve og Gandoca Manzanillo Wildlife Refuge.
Der er også mulighed for rideture, snorkling, dykning, mountainbiking og kajak.

Dag 3 : Besøg landsbyen Bambú og sejl til Yorkin

Den lille landsby Yorkín i Limón-provinsen grænser op til Panama og ligger på bredden til Río Yorkín. I kører selv til den lille landsby Bambú (ca. 45 minutters kørsel), hvorefter I bliver hentet og sejler videre til Yorkín.
I Yorkín vil I få en oplevelse langt fra, hvad I er vant til, og allerede på vejen til landsbyen venter en spændende tur.
Når I ankommer til Yorkín, tager I på kanotur på den smukke Yorkín flod, der er omringet af frodig vegetation. I oplever, hvordan de lokale Bribris lever, og lærer, hvordan man laver chokolade på traditionel vis. Desuden får I en uforglemmelig aften med sange og sagn fra den indfødte stamme. Undervejs på turen er der mulighed for at få en frisk dukkert i en naturlig pool. De lokale Bribris har også en have med planter, der bruges til lægemidler, og som I får spændende informationer om.
Det er en fantastisk oplevelse, men også udfordrende, idet I er langt fra civilisationen, de to dage I er i Yorkin.

Dag 4 : Kakaofarm i Yorkín

I dag skal I på den såkaldte ”Tsiros Nolo” tur. En 30 minutters gåtur til en kakaofarm, hvor I vil se organiske bananplantager og frugttræer. Jeres guide vil fortælle om deres teknikker på farmen. Desuden er der mulighed for at bade i floden og slappe af under træernes skygge.

Dag 5 : Unik naturlodge i Puerto Viejo

I kører fra Yorkin til Puerto Viejo de Limón. Her venter jer en helt unik overnatning på Namuwoki Lodge. Stedet har 13 bungalows og er omringet af frodig natur. I bor så og sige midt i naturen med rig mulighed for at slappe af og nyde de grønne omgivelser. Desuden har Namuwoki en pool, hvor I kan nyde en dukkert.

Dag 6 : Sarapiqui – en naturelskers drøm

I kører videre til Sarapiqui. En destination som endnu ikke er blevet fyldt med turister, men som rummer en biodiversitet uden lige. Sarapiqui burde være på enhver naturelskers liste. Det er et godt sted at nyde Costa Ricas naturlige skønhed og perfekt til udendørsaktiviteter såsom hiking, ridning, water rafting, kigge på fugle eller kajak.
I overnatter på en lodge i Sarapiqui, som også byder på en masse aktiviteter. Heriblandt en sommerfuglefarm, frødam, fodbold- og volleyball bane, forskellige typer af stier til gåture, en hængebro og meget mere.

Dag 7 : Boca Tapada – Guidet tur i regnskoven og kajaktur i lagunen

Boca Tapada ligger i det nordlige Costa Rica tæt på den nicaraguanske grænse og er hjem for et væld af forskellige dyrearter – et paradis for fugle- og naturelskere. Det er en redeplads for den truede papegøjeart Great green macaw og desuden et af de sidste tilbageværende områder, hvor Almendro træet kan findes. Reservatet Maquenque beskytter omkring 50.000 hektarer af tropisk regnskov og giver ly til skrøbelige økosystemer som laguner, floder og vandløb.

Dag 8 : Fridag i Boca Tapada

Nyd dagen og brug den på at slappe af på hotellet i de skønne omgivelser. I har også mulighed for at få en guidet tur gennem regnskoven og sejle i kajak i lagunerne.

Dag 9 : Vulkanen Arenal

I kører videre til Arenal.
Arenal vulkanen beliggende i La Fortuna er den mest ikoniske vulkan i Costa Rica. I omkring 42 år var Arenal en aktiv vulkan, et naturligt vidunder, der næsten dagligt producerede truende aske, massive eksplosioner og strømme af glødende smeltede sten. De intense udbrud er ovre nu, og det er derfor en stor oplevelse at udforske Arenal med den tætte skov, der dækker vulkanens lave skråning og dets perfekte kegleformede top. Området er fast og varieret, rigt på dyreliv og snøret med stier.

Vi kan for eksempel arrangere en hike til vandfaldet Catarata de la Fortuna, eller en udflugt til Caño Negro National Wildlife Refuge, hvor der er et fantastisk dyreliv i form af fugle, aber, skildpadder, kaimaner (krokodiller) og mange flere.

Dette er bare et udvalg af flere ekskursioner. Spørg endelig for andre muligheder.

Dag 10 : Santa Teresa – hvide sandstrande og surfing

Santa Teresa er en forholdsvis ny rejsedestination i Costa Rica, som tiltrækker strandelskere og surfere til dets brede, hvide sandstrande med surfing-muligheder i verdensklasse. Junglen ligger heller ikke langt fra kysten, så I finder mange skyggeområder på stranden. Santa Teresa og Mal Pais tilbyder også aktiviteter som bådture, fisketure, snorkling, stand-up-paddle boarding, ridning eller en kanotur.

Dag 11 : Fridag ved vandet i Santa Teresa

Nyd fridagen på stranden eller prøv nogle af områdets mange aktiviteter.

Dag 12 : Fridag ved vandet i Santa Teresa

Nyd dagen ved vandet, eller prøv nogle af de aktiviteter, I ikke fik prøvet i går.

Dag 13 : San José

San José er hovedbyen i Costa Rica og kan bruges som base, mens I tager på dagsekskursioner i forskellige regioner. San Josés hovedattraktioner inkluderer Det Nationale Teater, shoppingcentre, fantastiske restauranter, kunstudstillinger, danseforestillinger og opera.

Dag 14 : Afrejse fra Costa Rica

I bliver hentet på hotellet og kørt i lufthavnen.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.