Loading…

Argentinas naturvidundere - vinterrejse

Byt DKs kolde vintermåneder ud med en rejse gennem Argentinas åbne landskaber og underskønne natur, krydret med metropolen Buenos Aires!

"Der skal to til tango: Buenos Aires og dig". Oplev det pulserende Buenos Aires, verdens sydligste by, Ushuaia, tæt på Kap Horn, Patagoniens vilde uberørte natur til halvøen Valdés med hvaler, pingviner og søelefanter. Turen slutter vd verdens største vandfald, Foz de Iguazú, på grænsen til Brasilien og Paraguay. At rejse til det sydlige Argentina er ideelt i Danmarks kolde måneder, hvor den anden side af ækvator byder på eksemplariske rejseforhold.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til Buenos Aires & Tango Show
2 Byrundtur i Buenos Aires
3 Fridag i Buenos Aires
4 Fly til Ushuaia
5 Tierra del Fuego National Park
6 Calafate
7 Heldagsudflugt til Perito Moreno gletsjeren
8 Fridag i El Calafate
9 San Carlos de Bariloche
10 Oplev Bariloche
11 Fly til Puerto Iguazu
12 Udflugt til den argentinske side af vandfaldene
13 De brasilienske vandfald på egen hånd
14 Afrejse Puerto Iguazu

Dag 1 : Ankomst til Buenos Aires & Tango Show

Ved ankomsten til Buenos Aires bliver I modtaget i lufthavnen og kørt til jeres hotel. I har tre overnatninger i Argentinas hovedstad. Denne aften vil I nyde et uforglemmeligt tangoshow, fremført af de bedste dansere og sangere i denne forførende genre, mens I indtager en skøn middag. Efter showet, vil I blive ført tilbage til jeres hotel.

Dag 2 : Byrundtur i Buenos Aires

Dagen begynder med en guidet byrundtur, som kommer omkring nogle af de vigtigste områder i byen. På byens centrale plads, Plaza de Mayo, findes centrum for de vigtigste begivenheder i Argentinas historie. På pladsen ligger domkirken og La Casa Rosada (det lyserøde hus), hvor præsidenten har sit virke. Husets balkon er kendt som Evitas balkon, for det var her den berømte præsidentfrue hilste på den jublende befolkning. Byens ældste del, San Telmo, er kendt for sine mange tangobarer. I bydelen La Boca kan man opleve argentinsk lidenskab i højeste gear. Spanske og italienske immigranter byggede huse i flere etager af bølgeblik og malede dem i strålende farver, der var rester af skibsmaling. Husene er stadig beboede, og tangomusikken strømmer ud af alle sprækker. Tæt her på finder man fodboldklubben La Boca, Diego Maradonas gamle hjemmebane.

Dag 3 : Fridag i Buenos Aires

Dagen er til fri disposition til at opleve Buenos Aires på egen hånd.

Dag 4 : Fly til Ushuaia

I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Herfra flyver I til verdens ende, Ushuaia, hvor I har to overnatninger. Jeres eftermiddag er til fri disposition. Et par gode råd ville være at gå på 'The End of the World Museum' og/eller 'Old Penitentiary Museum.'

Dag 5 : Tierra del Fuego National Park

Denne morgen vil I besøge Tierra del Fuego National Park, den eneste i landet med en maritim kyst. Inden for sine 63.000 hektar finder I ildbuske, bøgetræer, ñires, boksbladede berberier og utallige blomster som orkideer, violer og andre arter. På grænsen til bjergene følger I en vej, hvor I støder på både tørvemoser og bæverdæmninger. Efter at have krydset Lapataia-floden, venter en storslået udsigt over Laguna Verde (den grønne lagune) og de højlandsgæs og ibis, der kommer her hver sommer. Ved Lapataia-bugten vil I opleve det fascinerende arkæologiske sted: "concheros" fra de oprindelige indbyggere. På vej tilbage til Ushuaia gør I et kort stop ved Roca-søen, hvis farve varierer efter vejret. Ønsker I flere udflugter i Ushuaia? Tilkøb en sejltur på Beaglekanalen. Her går man ombord på en katamaran, hvorefter turen går mod øst. Man passerer Lapataia og Ensenada bugterne samt Redonda og Estorba øerne, hvorefter der fortsættes ned gennem Beagle kanalen, helt frem til Pajaros og Lobos øerne.

Dag 6 : Calafate

Denne morgen flyver du fra Ushuaia lufthavn til El Calafate, porten til The Glaciers National Park. Ved ankomsten vil du blive mødt af din erfarne guide, der ved alt om denne hyggelige lille patagonske landsby, der ligger sammenkrøbet ved bredden af ​​søen Argentino. I bliver kørt til hotellet og har resten af dagen til fri afbenyttelse.

Dag 7 : Heldagsudflugt til Perito Moreno gletsjeren

Perito Moreno Gletsjeren er en af de få stadig tiltagende gletschere i verden, og samtidig en af de nemmeste at komme tæt på. Fra toppen af Andesbjergenes evige snekappe flyder den 60 meter høje og 4 km brede frosne flod af is mod Canal de los Témpanos (Isbjergskanalen) og Magallan-halvøen, hvorved den afskærer smeltevandet fra den nordlige arm, Brazo Rico, fra at komme af med dette til Lago Argentino. Over en periode på 4 - 5 år opbygges derfor kæmpe vandmasser bag gletsjeren, før den i en sønderlemmende larm bryder sammen i et inferno af smeltevand og isblokke. Denne livscyklus synes dog afbrudt siden 1987, hvor dette sidst skete.

Dag 8 : Fridag i El Calafate

I har dagen til fri disposition i El Calafate.

Dag 9 : San Carlos de Bariloche

I dag vil I stige ombord på flyet med kurs mod San Carlos de Bariloche, hvor du vil blive mødt af endnu en erfaren guide til denne charmerende by i alpestil, der hviler på bredden af søen Nahuel Huapi.

Dag 10 : Oplev Bariloche

Turen starter på Bustillos avenue i Bariloche og går først langs søen Nahuel Huapi. Fra Playa Bonita kan man se øen Huemul, og 10 km længere fremme når man foden af Campanario bjerget. Her kan man tage en lift op på toppen og nyde en af egnens smukkeste udsigter fra omkring 1.000 meters højde. Man kan se helt til søerne Nahuel Huapi og Perito Moreno, lagunen El Trebol, halvøerne San Pedro og Llao Llao, øen Victoria, bjergene Otto, Lopez, Goye, Catedral og selve byen Bariloche. Videre på turen, og efter at have kørt over halvøen San Pedro, kommer man til halvøen Llao Llao, hvor man kan opleve smuk arkitektur. Senere kører man ad Angostura broen over Moreno søen langs Trebol lagunen og ad den vej tilbage til byen, idet man således afslutter rundturen.

Dag 11 : Fly til Puerto Iguazu

I dag flyver I mod de imponerende Iguazú vandfalde, hvorfra der er transfer til jeres hotel. Her bor I i 3 nætter. Når I har tjekket ind på jeres hotel, har I resten af aftenen til fri disposition.

Dag 12 : Udflugt til den argentinske side af vandfaldene

Besøg på den argentinske side af Iguazú faldene, der ligger ca. 30 km fra Foz do Iguaçu (Brasilien) og 24 km fra Puerto Iguazú. For at komme til gangbroerne, hvorfra der er et pragtfuldt udsyn over faldene, stiger man ombord i et gasdrevent tog. Første stop er de øvre fald, hvorfra man bevæger sig fra den ene åndeløst smukke udsigt til den anden. Ad trapperne når man bunden af faldene. Næste stop er Djævlens Gab, hvor man står af toget, og bevæger sig ud over faldene og de 1100 meter frem til et kig direkte ned i de frådende vandmasser - lukt ned i gabet af djævlens malstrøm.

Dag 13 : De brasilienske vandfald på egen hånd

Dagen er til fri disposition, vi foreslår at dagen bruges på at besøge de brasilienske vandfald på egen hånd. Først passeres den internationale bro, hvor man går gennem paskontrollen. Man fortsætter til det brasilianske besøgscenter, der ligger ved indgangen til parken. Herfra foregår transporten i enten private biler eller specielle turistbusser til faldene og gangbroerne, der bringer den besøgende på en tur på ca.1 km ud over faldene, hvor man kan betragte dem fra nye vinkler og få et panoramisk udsyn over faldene på den argentinske side. Fra enden af gangbroerne er der endnu et frygtindgydende møde med Djævlens Gab.

Dag 14 : Afrejse Puerto Iguazu

Jeres chauffør møder jer på hotellet og sørger for transport til lufthavnen, i god tid før jeres afrejse fra Iguazu lufthavn.


Priser og varighed

Priser fra: : 11.706,00 kr. pr. person

Varighed: 14 dage / 13 nætter

Inkluderet

* Al landtransport m/spansktalende chauffører
* Alle ovennævnte udflugter m/engelsktalende guider
* 13 overnatninger på pæne tre stjernede hoteller, inklusiv morgenmad
* 1 x middag (dag 1)

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Indenrigs fly
* Lokale lufthavnsskatter
* Drikkepenge
* Måltider ikke nævnt

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

10984 050922 S

Andre rejseforslag

Tango & Samba i Argentina & Brasilien

Kom tæt på naturen og oplev både tango, store bøffer, strande og samba rytmer i to af Sydamerikas me…

Argentina, Uruguay & Chile

Oplev tre af Sydamerikas store metropoler på denne rundrejse med vandfald, verdensarv og vin - fra A…