FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

15 dage / 14 nætter | Priser fra: kr. 14.443,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Samba for to, Brasilien

De første dage går med at opleve Brasiliens vartegn i Rio de Janeiro. Her kan nyde byens smukke beliggenhed mellem bakker og ud til havet, indtage de berømte strande, besøge Sukkertoppen samt Corcovado m. Kristus-statuen.

Herefter går turen til det store imponerende vådland, Pantanal, hvor et rigt flora og fauna udfolder sig og der vil være mulighed for at udforske området til bens, til vands eller på hesteryg.

Derefter er det tid til at opleve de frådende vandmasser, Foz do Iguaçu, hvor der er god tid til at betragte vandfaldene fra alle vinkler samt udforske den omkransende regnskov.

Efter vandfaldene er det tid til at besøge Salvador da Bahia, som adskiller sig fra resten af Brasilien med sin rige afro-brasilianske kultur og hjemsted for capoeira - en afro-brasiliansk kampdans.

Dag 1: Ankomst Rio de Janeiro og transfer til jeres hotel
Dag 2: Rio de Janeiro: halvdagstur til Corcovado/Kristus & Sukkertoppen
Dag 3-4: Rio de Janeiro: dagene er til fri disposition
Dag 5: Fly til Cuiaba. 4 dages Pantanal ophold m/helpension
Dag 6-7: Udflugter på lodgen i Pantanal
Dag 8: Fly til Foz do Iguacu
Dag 9: Foz do Iguacu: udforsk de brasilianske vandfald på egen hånd
Dag 10: Foz do Iguacu: halvdagsudflugt til de argentinske vandfald
Dag 11: Fly til Salvador
Dag 12-14: Salvador: dagene er til fri dispostion
Dag 15: Transport til Salvador lufthavn

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 14.443,00 pr. person
Varighed:15 dage / 14 nætter
Inkluderet:* Alle transfers til og fra lufthavne i Brasilien
* Al landtransport m/ portugisisktalende chauffører
* Alle overnnævnte ture/udflugter m/ engelsktalende guider
* 11 nætter på hotel m/morgenmad
* 3 nætter på Pantanal lodge m/helpension

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Fly & inkluderbare skatter
* Lokale lufthavnsskatter
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.


10640 150517 TP

Dag 1 : Ankomst Rio

Ankomst til Rio de Janeiro om morgenen.

Ved ankomsten står vores guide klar til at køre jer til hotellet, hvor I overnatter. Resten af dagen er til rådighed.

Dag 2 : Rios store vartegn

Dagsudflugt til to af Rios helt store vartegn - Corcovado og Sukkertoppen. Turen går først til Corcovado og den verdensberømte Kristus-statue. Her fra toppen af bjerget har man en fantastisk udsigt over Rio. Efter besøget går turen videre via Rios centrum, med de smukke bygninger i portugisisk kolonistil, til Praia Vermelha. Herfra tager man kabelbanen til toppen af Pão de Açucar - Sukkertoppen - hvorfra man får den bedste udsigt over byen, bjergene, bugten og småøerne. Og ikke mindst solnedgangen over Copacabana stranden.

Dag 3 : Rio fridag

Dagen er til egen rådighed i Rio de Janeiro, hvormed det er muligt at opleve mere af byens seværdigheder, strandliv og byliv. Og måske drikke kokosmælk eller caipirinhas på Copacabana og Ipanema strandene med fødderne i sandet.

Dag 4 : Rio fridag

Dagen er fri på egen hånd. Er I interesseret kan man tilkøbe udflugter såsom en favela tur til Rios farverige kvarterer, beliggende op af bakkesiderne. Eller vandre op gennem Tijuca skoven og bjerget til en fabelagtig udsigt over byen.

Dag 5 : Rio - Campo Grande - Det sydlige Pantanal

I bliver kørt til lufthavnen i Rio, hvorfra I med fly rejser ind i landet til Campo Grande lufthavn med stop over i Brasilia. Ved ankomsten bliver I hentet af vores guide, der sørger for transporten til Pousada Aguapé. På lodgen venter naturen lige udenfor døren. På turen til lodgen vil det være muligt at nyde den specielle flora og fauna, som området byder på. Efter indkvartering arrangeres en solnedgangstur i det omkringliggende landskab og efter aftensmaden vil der være god mulighed for at lytte til naturens lyde.

Dag 6 : Pantanal aktiviteter

Efter morgenmaden er der to udflugter og alt efter årstiden, vil man kunne deltage i aktiviteter i bil, til bens eller på hesteryg gennem Pantanal økosystemet, hvor I sammen med en guide vil få mulighed for at lære og forstå sammenhængene i dette specielle økosystem. Efter aftensmaden kan aftenen bruges på at slappe af i en hængekøje eller ved poolen, mens Pantanals dyreliv istemmer forskellige symfonier.

Dag 7 : Pantanal aktiviteter

Efter morgenmaden står dagen på endnu flere opdagelser ud i det skønne naturområde, som er så foranderligt mellem den tørre sæson og den våde sæson. Man udforske de selvsamme områder, som dagen før og opleve nye ting. Eller tage på nye veje/floder. Aftensmaden indtages og aftenen nydes ved lodgen. Men det kan jo også være naturens lyde og dagens oplevelser bedst opleves fra kanten af hængekøjen.

Dag 8 : Pantanal - Campo Grande - Foz de Iguaçu

Det er tid til at sige farvel til Pantanals rige flora og fauna efter morgenmaden. Men turen til lufthavnen byder på muligheden for at opleve et sidste glimt af Pantanal. I Campo Grande lufthavn ombordstiges flyet mod Foz do Iguaçu med et stop over i São Paolo.

Dag 9 : Foz de Iguaçu: Brasiliens vandfald

Da I ankom sent om aftenen, er der tid til at sove lidt længe. Dagen er fri til på egen hånd at udforske Brasiliens sidens vandfald, da I bor få hundrede meter fra indgangen til nationalparken, regnskoven og vandfaldene. Der er også en spændende fuglepark, beliggende tæt på hotellet.

Dag 10 : Iguazu: Vandfaldene fra Argentina

Besøg på den argentinske side af Iguazú faldene, der ligger ca. 30 km fra Foz do Iguaçu (Brasilien) og 24 km fra Puerto Iguazú. Vi ankommer til besøgscentret, hvis bygninger rummer store paneler, der fortæller om den vigtige biodiversitet omkring vandfaldene og de fugtige subtropiske regnskov der omgiver dem. For at komme til gangbroerne, hvorfra der er et pragtfuldt udsyn over faldene, stiger vi ombord i et gasdrevet tog. Første stop er de øvre fald, hvorfra vi bevæger os fra den ene åndeløst smukke udsigt til den anden. Ad trapperne når vi bunden af faldene, på en rundtur der tager ca. 1 time. Næste stop er Djævlens Gab, hvor vi står af toget, og bevæger os ud over faldene og de 1100 meter frem til et kig direkte ned i de frådende vandmasser, lukt ned i gabet af djævlens malstrøm. Efter at have krydset grænsen til Argentina er det tid til at vende tilbage til hotellet og krydse grænsen tilbage ind til Brasilien.

Dag 11 : Foz de Iguaçu - Salvador Da Bahia

Efter at have oplevet vandfaldene fra de fleste vinkler og fra to lande, er det tid til at forlade vandmasserne samt regnskoven og flyve op til Salvador da Bahia, byen med et rigt afro-brasiliansk kulturislæt og capoeiraens hjemstavn. Vores guide henter jer i lufthavnen og sørger for at køre jer til hotellet.

Dag 12 : Salvador Da Bahia byrundtur

I dag går I med en guide rundt til Salvadors vigtigste historiske landemærker. Gå gennem de brolagte gader i Pelourinho-distriktet, Salvadors gamle bydel med dens smukke historiske huse, kirker og museer. Besøg det forgyldte São Francisco kloster, katedralen samt Pelourinho-torvet.

Dag 13 : Salvador Da Bahia fridag

Dagen er til at opleve byens seværdigheder og kulturelle islæt på egen hånd. Der kan shoppes på markederne beliggende ved havnen, et af dem i et tidligere fængsel. Salvador da Bahia byder også på strande tæt ved byens centrum. Salvador da Bahia er beliggende på en klippe og det er muligt at opleve byens liv både i den øvre og den nedre del. Desuden er det muligt at nyde en friskpresset juice, mens man observerer de hvidklædte Bahia damer og legende børn rundt om i byen.

Dag 14 : Salvador Da Bahia fridag

Dagen er fri på egen hånd til at udforske yderligere, shoppe eller måske tage på en af de mange strande nær byen.

Dag 15 : Afrejse Salvador Da Bahia

Transport til lufthavnen i Salvador.

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.