Nepal Rundrejse: Kultur & Yoga

Denne rundrejse i Nepal har fokus på kulturelle oplevelser, fantastiske templer & slutter af med et yoga retreat.
mariam-g-qhFSSIIidsI-unsplash
Du er her:
  • Nepal Rundrejse: Kultur & Yoga
location Nepal
location Aktiv ferie
location 14 dage / 13 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 17.360 kr. person hbis I er to, der rejser sammen

Introduktion

Denne Nepal Rundrejse: Kultur & Yoga Nepal begynder i Kathmandu, landets pulserende hovedstad. Her udforsker I de gamle templer, smalle gader og farverige basarer i Durbar Square, samt besøger UNESCOs verdensarvsteder som Boudhanath Stupa og Pashupatinath templet.

Fra Kathmandu fortsætter I til Bandipur, en charmerende middelalderlig by beliggende på en bjergside. Her kan I opleve den autentiske nepalesiske landsbylivsstil, udforske de traditionelle newariske huse og nyde den spektakulære udsigt over Himalaya bjergene. Næste stop er Pokhara, en smuk by beliggende ved bredden af ​​den berømte Fewa sø. Pokhara er kendt som indgangen til Annapurna regionen og er et populært udgangspunkt for vandreture. I byen besøger I .bl.a. Devis Fall og tager en sejltur på søren.

Efter Pokhara går turen til Chitwan National Park, et af Asiens bedste bevarede dyrelivssanctuarier. Her tager I på en spændende safari og leder efter dyrearter som tigre, næsehorn og elefanter. I kan også deltage i kulturelle aktiviteter som traditionel dans og besøge lokale tharu landsbyer. Fra Chitwan rejser I til et yoga retreat tæt på Nagarkot, hvor I kan finde ro og fordybelse i naturskønne omgivelser. Deltag i yoga- og meditationsklasser, nyd de maleriske solopgange og solnedgange over Himalaya og lad jer forkæle med sund mad og wellnessbehandlinger.

Denne to ugers rundrejse i Nepal vil give jer mulighed for at opleve landets rige kulturarv, smukke natur og spirituelle oplevelser, alt sammen indhyllet i den gæstfrihed og venlighed, som Nepal er kendt for.

Billeder fra Nepal Rundrejse: Kultur & Yoga

Detaljet program

  • stupas og arkitektur i kathmandu

    Dag 1 : Ankomst til Kathmandu

    Velkommen til Nepal! I bliver hentet i lufthavnen af ​​vores repræsentant, der kører jer til jeres centralt beliggende hotel i Kathmandu.
  • Dag 2 : Kathmandu: Swyambhunath Stupa, Dubar square, Pashupatinath & Boudhanath

    I starter ved Kathmandu Durbar Square, som er stedet, hvor konger engang blev kronet og herskede fra. Den ligger helt centralt i Kathmandu, og herfra kan man opleve en blanding af den gamle bys charme og traditionel arkitektur. Derudover skal i se Kumari Ghar. Kumari er en ung pige, som er en nutidig gudinde i Nepal, og hun bor i Kumari Ghar lige ved siden af pladsen. Derefter går turen til Swayambhunath Stupa, som er et af de smukkeste eksempler på arkitektur fra Kathmandu. Oplev de lokales dagligdag ved at tage en rickshawtur fra Kathmandu Durbar Square til Thamel, hvor I kører gennem de små gyder Ason og Indrachowk. Ason er en travl lokal bazar, hvor man kan købe daglige varer. Den livlige atmosfære i de overfyldte gader vil tryllebinde jer med essensen af det daglige liv i Kathmandu. Om eftermiddagen tager I til bredden af Bagmati floden, hvor der ligger det hellige Pashupati-tempel. Derefter tager I til Boudhanath Stupa som er 2500 år gammel og er et UNESCO verdensarvsted der blev bygget i det 5. århundrede med fire par af Buddha's øjne i fire retninger, der holder et evigt øje med folk og deres handlinger.
  • Dag 3 : Kathmandu -> Bandipur

    I køres fra Kathmandu til den mindre bjergby Bandipur. Ved ankomst får I en guidet rundtur i Bandipur, der tager jer med på opdagelse af byens kulturelle og historiske seværdigheder. Under denne rundtur får I mulighed for at opleve byens charme, beundre dens arkitektur og lære om dens kulturelle arv. Efter byrundturen bliver I fulgt til hotellet.
  • Dag 4 : Bandipur -> Pokara

    I køres fra Bandipur til Pokhara. Her overnatter I kun 5 minutter til den smukke Fewa-sø og nyder dette resorts fantastisk placering.
  • Dag 5 : Pokara: Solopgang ved Sarangkot

    I starter tidligt med en tur til Sarangkot for at se den smukke solopgang over bjergtoppene. I en højde lige under 1,600 meter er Sarangkot placeret på en højderyg nordvest for Pokhara, og har en panorama udsigt over bjergene fra Dhaulagiri over Annapurana-bjergene til Manalsu samt over Pokhara Valley mod syd. Om eftermiddagen køres I først til Bindebasini Temple, der er et tempel for den berømte hinduistiske gudinde "Kali", der ligger på toppen af en lille bakke på den nordlige side af Pokhara. Næst oplever I David's fall, et smukt vandfald hvor legenden siger, at en vandrer (Devin, David) blev skyllet væk af Pardi Khola og på mystisk vis forsvandt ned i en underjordisk passage under vandfaldet. I slutter udflugten af med at besøge en bosættelse der tidligere var en midlertidig lejr oprettet af UNHCR (United Nation High Commission for Refugees) for det store antal tibetanske flygtninge, der gradvist havde fundet vej til Pokhara fra grænseområderne i Tibet. På et tidspunkt (1964) var der i alt 1000 personer i denne lejr, men derefter faldt antallet, da mange af disse mennesker rejste til Indien og andre steder.
  • world peace pagoda i pokhara

    Dag 6 : Pokhara: World Peace Pagoda & Bådtur

    I starter dagen med en udflugt til World Peace Pagoda, som er en buddhistisk Stupa, der er designet til at samle hele verdens befolkning i deres søgen efter verdensfred. Her finder man fire Buddha statuer, som informerer om de fire stadier i Buddhas liv. I vil opleve, hvordan World Peace Pagoda har tilføjet charme og skønhed til et allerede smukt sted. Derudover kan i nyde den smukke udsigt til Annapurna-bjergkæden. Phewa søen er den næststørste sø i Nepal og den største i Pokhara området. Om eftermiddagen skal I på sejltur på den smukke sø. I midten af søen ligger den lille tempel ø, hvor Barahi templet står. Templet er et af de vigtigste monumenter i Pokhara, og derfor skal I selvfølgelig besøge den lille tempel ø. Barahi er vildsvinemanifestationen af guddommen Ajima, der repræsenterer den kvindelige kraft Shakti. Om lørdagen, og nogle gange andre ugedage, kan man derfor se mandlige dyr blive transporteret over søen til templet for at blive ofret.
  • Dag 7 : Pokhara -> Chitwan

    I dag fortsætter rejsen mod Chitwan. Her tjekker Iind på et naturskønt ecolodge for de næste 3 nætter. Ved ankomst skal I på landsbyrundtur til fods eller med oksekærre. Efter I har uforsket den lille by, skal I se et kulturelt danseshow opført af den lokale Tharu befolkning.
  • Dag 8 : Chitwan: Jungle safari

    Efter frokost skal i på safari igennem Chitwan nationalparken i jeep. I får dermed mulighed for at bevæge jer gennem et ellers svært fremkommeligt terræn, og komme tæt på det fantastiske dyreliv, der er i nationalparken. Blandt andet lever der næsehorn, elefanter, krokodiller og bengalske tigre i parken. Derefter skal i nyde den traditionelle Tharu Stick Dance. Her viser landmænd fra de nærtliggende byer deres traditionelle færdigheder og danse.
  • Dag 9 : Chitwan: Elefant udflugt

    En morgen vandring vil føre jer gennem frodige skove, græsområder og fredelige landskaber, hvor jeres erfarne guide vil give spændende indblik i det lokale plante- og dyreliv. Efter den opfriskende vandretur får I mulighed for at interagere med disse storslåede skabninger på en ansvarlig og etisk måde. I kan forkæle elefanterne med en kurv fyldt med forskellige friske frugter og grøntsager. Oplevelsen af at være tæt på elefanterne, omgivet af Chitwan Nationalparks naturskønhed, vil give jer uforglemmelige minder. Denne unikke og etiske oplevelse vil også skabe bevidsthed om vigtigheden af bevarelsesindsatsen og behovet for at beskytte disse blide kæmper og deres levesteder for kommende generationer.
  • Dag 10 : Chitwan -> Yoga Retreat

    I køres fra lodgen i Chitwan til et Yoga retreat tæt på Nagarkot. Hovedformålet med jeres ophold på yoga-resortet er at deltage i yogaklasser og fordybe jer i jeres yogapraksis. Nepal Yoga Academy har flere dygtige yogalærere og mestre, der underviser i forskellige yogaformer som Hatha, Ashtanga, Vinyasa eller Kundalini. I vil have mulighed for at deltage i daglige yogaklasser, workshops og meditationssessioner, der hjælper jer med at forbedre jeres kropslige og åndelige velvære. Programmet for dag 1 er følgende: 1400: Check in 1700 til 1830: Yoga og meditation 1830 til 1930: Middag og tid til afslapning
  • smuk bjergudsigt

    Dag 11 : Yoga Retreat: Dag 2

    0645 til 0700: Næseskylning (valgfri) og te 0700 til 0800: Mantrasang og pranayama 0810 til 0930: Asana praksis 0930 til 1000: Sund morgenmad 1030 til 1130: Tid til afslapning 1130 til 1230: Ayurveda oliemassage 1300 til 1400: Frokost 1500 til 1600: Ayurveda sauna 1600 til 1700: Tid til afslapning 1700 til 1830: Yoga og meditation 1830 til 1930: Middag og tid til afslapning
  • Dag 12 : Yoga Retreat: Dag 3

    På samme vis som i går er programmet i dag: 0645 til 0700: Jala neti næseskylning (valgfri) og te 0700 til 0800: Mantrasang og pranayama 0810 til 0930: Asana-praksis 0930 til 1000: Sund morgenmad 1030 til 1130: Tid til afslapning 1130 til 1230: Ayurveda-oliemassage 1300 til 1400: Frokost 1500 til 1600: Ayurveda sauna 1600 til 1700: Tid til afslapning 1700 til 1830: Yoga og meditation 1830 til 1930: Middag og tid til afslapning
  • Dag 13 : Yoga Retreat: Dag 4

    0645 til 0700: Næseskylning (valgfri) og te 0700 til 0800: Mantrasang og pranayama 0810 til 0930: Asana praksis 0930 til 1000: Sund morgenmad I dag hentes I på retreatet og køres til Kathmandu. På vejen gør I stop ved Bhaktapur.Navnet Bhaktapur betyder bogstaveligt talt "de hengivnes by". Bhaktapur er den bedst bevarede af de tre vigtigste middelalderbyer i dalen og rummer nogle af de mest betagende religiøse arkitekturer i hele landet. Byen har tre store pladser, Durbar Square, Taumadhi Square og Dattatreya Square, der er spækket med pagoder og templer i shikhara-stil. Bhaktapur er uden trafik og forurening og er uden sammenligning den reneste by i dalen. Smalle stenbelagte gader snor sig gennem røde murstenshuse og fører jer til skjulte templer og gårdspladser. De lokale samles i den fælles gård for at bade, hente vand, vaske tøj og nogle for bare at hygge sig med andre. Bhaktapur er kendt for sit kulturelle kunsthåndværk såsom keramik, dukker og masker, og det er det perfekte sted at shoppe, hvis I ønsker lette og nemme souvenirs, der er nemme at tage med sig.
  • Dag 14 : Hjemrejse

    I dag tager I afsked med fantastiske Nepal og bliver kørt i lufthavnen tidsnok til at nå jeres fly.

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 17.360 pr. person hvis i er 2 personer der rejser sammen
14 dage / 13 nætter

Inkluderet

* 10x overnatninger på 3* & 4* hoteller
* 13x morgenmad, 6x frokost, 6x aftensmad
* Yogaretreat 4d/3n m. fyldt dagsprogram
* 11x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* Alt landtransport imellem destinationer

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

CP629 300124 KJ

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.