Nepal & Nordvest Indien

Kombiner de to enestående lande på én fantastisk rejse; Velkommen til Nepal & Indien!
debashis-rc-biswas-dyPFnxxUhYk-unsplash
Du er her:
  • Nepal & Nordvest Indien
location Indien, Nepal
location 16 dage / 15 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 19.418 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

Introduktion

På denne 2-ugers Nordvest Indien & Nepal rejse vil I opleve både Indiens og Nepals mangfoldige kulturer. Efter at have udforsket Delhi's pulserende energi i et par dage, vil I begive jer ud på en rejse gennem det betagende Vestindien.I Varanasi vil I blive draget ind i den spirituelle atmosfære ved floden Ganges. I vil overvære de hellige aarticeremonier og gå gennem de snoede gader. Det vil være en chance for at fordybe jer i den gamle hinduistiske kultur og reflektere over livets cyklus. Videre fra Varanasi vil I besøge Kushinagar, hvor Buddha tog sit sidste åndedrag og opnåede parinirvana. Dette sted emmer af historie og åndelighed, og I vil kunne besøge de vigtige steder relateret til Buddhas liv og lære.

I Nepal vil I blive mødt af en overvældende naturpragt. I Chitwan National Park vil I have mulighed for at spotte vilde dyr som elefanter, næsehorn og måske endda en bengalsk tiger. I parkens uberørte skove og græsarealer kan I udforske den unikke biodiversitet og opleve dyrelivet på nært hold. I Lumbini, fødestedet for Buddha, vil I få mulighed for at besøge de hellige steder i den fredelige atmosfære. Rejsen ender i Kathmandu, Nepals kulturelle hovedstad. Her vil I blive fascineret af de gamle templer og livlige basarer. I vil udforske Durbar Square og besøge de berømte UNESCO-verdensarvssteder som Boudhanath stupaen og Pashupatinath templet.

Denne rejse vil tilbyde jer en bred vifte af mindeværdige oplevelser, hvor I vil få en omfattende indsigt i både Indiens og Nepals rige kulturarv samt blive vidne til den unikke naturskønhed.

Billeder fra Nepal & Nordvest Indien

Detaljet program

  • Familie på tur i Delhi

    Dag 1 : Transfer Lufthavn - Hotel

    Transfer Lufthavn - Hotel Welcomhotel By Itc Hotels Hotellet ligger i Dwarka, 20 minnutter fra New Delhi's lufthavn - Indira Gandhi Internationale Lufthavn og med panorama udsigt over New Delhi. Der er nem adgang til Metro station, som forbinder dig til Delhi's Metros stationsnet. Der findes flere oplevelser på hotellet, hvor man kan tage en tur i Fitness Center eller en dukkert i poolen. Der findes også 3 forskellige restauranter på hotellet og der serveres alt fra lokale karry retter til internationale madretter.
  • Dag 2 : New Delhi Byrundtur

    New Delhi Byrundtur I skal besøge New Delhi, hvilket inkluderer et besøg i Lodhi Gardens, som er en bypark midt i New Delhi. I parkens 360.000 m2 finder i Muhammed Shahs og Sikandar Lodhis gravsteder, samt de arkitektoniske værker Shisha Gumbad og Bara Gumbad fra det 15. århundrede. Turen går nu til Humayun's Tomb, som er bygget af den anden Mughal kejsers enke. Derefter skal i besøge Sikh Templet, hvilket er en af de mest fremtrædende Sikh huse, og den er kendt for sin tilknytning til den ottende Sikh Guru. På turen tilbage kører i forbi India Gate, parliaments bygningen og præsidentens residens.
  • Dag 3 : City tour of Old Delhi

    City tour of Old Delhi Efter morgenmaden begiver I jer ud på en halvdags tur til Old Delhi. Turen begynder med et besøg ved Raj Ghat, en simpel mindesmærke for Mahatma Gandhi; Kør forbi Red Fort og fortsæt til Jama Masjid, en af Asiens største moskeer. Det var den sidste arkitektoniske vidunder fra den mughalske kejser Shahjahan, bygget i 1656 med hjælp fra 5.000 håndværkere. Moskeen er også kendt som Masjid-I-Jahanuma, hvilket betyder 'moskeen der giver udsigt over verden'.
  • Dag 4 : Transfer Hotel - Lufthavn

    Transfer Hotel - Lufthavn 6E 2361 Transfer Lufthavn - Hotel The Amayaa The Amayaa nyder god beliggenhed lidt væk fra de larmende ghats og med kun 5 km til Kashi Vishwanath-templet. Gæsterne kan slappe af ved den udendørs pool eller på værelserne, som alle har aircondition, tv og badekar. Derudover byder hotellet på to restauranter, hvor den ene serverer et udsøgt udvalg af indiske retter og den anden tilbyder internationale retter. Hvis gæsterne ønsker at nyde et måltid på værelset, kan der bestilles roomservice.
  • Dag 5 : Bådtur på Ganges-floden

    Bådtur på Ganges-floden I står op før solopgang for at sejle med en båd langs Ganges-floden. Når solen står op vil i opleve en af verdens mest bevægende religiøse traditioner. Pilgrimme tager ned til floden for at vaske deres syndere af og sprede deres afdøde forfædres aske i floden. Du vil opleve alt dette mens i sejler på en af verdens mest kendte religiøse floder. Kashi Vishwanath templet, Sarnath & Evening Aarti Efter morgenmaden, fortsæt I med en halvdags bytur, hvor I primært besøger Kashi-Vishwanath-templet, det mest hellige tempel dedikeret til Herren Shiva, Varanasis skytsengel. Rekonstrueret i det 18. århundrede blev templet forsynet med forgyldning på "shikaras" som en gave fra den enøjede sikh-konge, Maharaja Ranjit Singh; Bharat Mata Mandir, indviet af Mahatma Gandhi, er et unikt tempel dedikeret til Moder Indien. Det rummer en reliefkort over Indien, skåret ud i marmor; samt nogle andre vigtige templer. Om eftermiddagen tager I til Sarnath, som er en hjorte park, hvor Gautama Buddha første gang underviste i Dharma. Derudover er det stedet, hvor den buddhistiske Sangha opstod. Herefter fortsætter I udflugten, med at overvære den storslåede ceremoni, Evening Aarti, på bredden af ​​floden Ganges.
  • bedende hinduer

    Dag 6 : Varanasi - Kushinagar

    Varanasi - Kushinagar Lotus Nikko Lotus Nikko nyder en ideel beliggenhed, hvis man ønsker at undslippe det travle storbys liv, og med kun fem minutters gang til Mahaparinirvana-templet og det japanske tempel er oplevelserne lige om hjørnet. Når man ønsker at slappe af, byder hotellet på et meditationscenter og en have, som gæsterne kan nyde, når de ønsker. Når sulten melder sig, byder stedets restaurant på både indiske, kinesiske, japanske, thai og koreanske retter.
  • Dag 7 : Sightseeing i Kushinagar

    Sightseeing i Kushinagar Efter morgenmaden starter en heldags sightseeingtur i Kushinagar. Byen er et kendt sted for buddhistiske pilgrimme, og det var her, at Tathagata, sandhedens oplæser, sagde hans sidste vise ord. I skal opleve det tempel, der er bygget til minde om dette, Mahaparinirvana-templet. Derudover skal i se den store statue af Buddha. Hele Kushinagar er blevet til en mindes plads med stupas, som Mukutbandhana, der er bygget af fromme konger.
  • Dag 8 : Kushinagar - Sonouli grænsen - Lumbini

    Kushinagar - Sonouli grænsen - Lumbini Ved Sonoli grænsen bliver i sat af ved det indiske immigrations kontor, cirka 100 meter fra grænsen. Her skal i have et stempel i jeres pas, før i forlader Indien. Derefter går i +/- 125 meter over grænsen til Nepal, hvor i finder det nepalesiske immigrations kontor. Her udfylder i immigrations papirerne, og får stempel i jeres pas for at kunne rejse videre i Nepal. I skal her betale 25 dollars pr. person for visum. Da immigration gennemføres ved grænsen, er der ikke mulighed for at forudbetale beløbet. Lumbini Buddha Maya Garden Buddha Maya Garden er beliggende i Lumbinis heritage område. Alle værelserne har aircondition og tv. Derudover kan gæsterne nyde udsigten over det omkringliggende område fra værelsets balkon. Når sulten melder sig, serverer stedets restaurant et bredt udvalg af lokale, regionale og internationale retter. Hvis man ønsker at nyde et måltid på værelset, kan man bestille roomservice døgnet rundt. Fra udflugtsskranken kan man leje bil, eller få hjælp til at arrangere udflugter, så man kan udforske området.
  • Dag 9 : Full day sightseeing of Lumbini and Tilaurakot

    Full day sightseeing of Lumbini and Tilaurakot Dagen står på sightseeing i Lumbini og Tilaurakot. Formiddag: Besøg Tilaurakot Ca. 29 km vest for Lumbini er Tilaurakot blevet identificeret som det historiske sted for Kapilavastu, hvor Siddhartha Gautama tilbragte de første 29 år af sit liv. Eftermiddag: Besøg den hellige have i Lumbini Et af verdens vigtigste åndelige steder er hjemsted for den historiske fødested for Buddha. I kan besøge over 25 internationale buddhistiske klostre, studere buddhisme, meditation og besøge Buddha's fødested i det hellige Maya Devi Gardens! Mayadevi templet er en af ​​de vigtige steder i Lumbini Garden, hvor mange historikere og arkæologer henviser til det som stedet for Lord Buddhas fødsel. Der er en indskrift på Ashoka søjlen, der også henviser til dette sted som hans fødested. Det siges, at her tog den nyfødte prins sine første syv skridt og gav en fredsbudskab til menneskeheden. Besøg de smukke klostre bygget af forskellige buddhistiske lande som Kina, Japan, Sri Lanka, Myanmar og Tyskland og oplev den forskellige arkitektur og bønneområder. Nyd den fredelige atmosfære og frem for alt besøg Mayadevi templet, der dateres tilbage til 623 f.Kr.
  • Dag 10 : Lumbini - Chitwan

    Lumbini - Chitwan Landsbyrundtur og Tharu danseshow I skal nu på landsbyrundtur til fods eller med oksekærre. Efter I har uforsket den lille by, skal I se et kulturelt danseshow opført af den lokale Tharu befolkning. Sapana Village Lodge Sapana Village Lodge har en fantastisk beliggenhed, og er omgivet af smukke grønne områder. Hotellet er et udviklingsprojekt, som hjælper det lokale samfund. Hotellet ligger kun 3 minutters kørsel fra Sauraha centrum og 15 minutters kørsel fra Chitwan National Park. På stedet er der både restaurant, cafe og spa. Restauranten serverer både nepalesiske og kontinentale retter, og der er roomservice hele døgnet. Derudover er personalet behjælpelige med alt fra billetter til leje af køretøjer til tøjvask.
  • næsehorn chitwan

    Dag 11 : Jungle safari i jeep

    Jungle safari i jeep Efter frokost skal i på safari igennem Chitwan nationalparken i jeep. I får dermed mulighed for at bevæge jer gennem et ellers svært fremkommeligt terræn, og komme tæt på det fantastiske dyreliv, der er i nationalparken. Blandt andet lever der næsehorn, elefanter, krokodiller og bengalske tigre i parken. Derefter skal i nyde den traditionelle Tharu Stick Dance. Her viser landmænd fra de nærtliggende byer deres traditionelle færdigheder og danse.
  • Dag 12 : Elefant udflugt

    Elefant udflugt En morgen vandring vil føre jer gennem frodige skove, græsområder og fredelige landskaber, hvor jeres erfarne guide vil give spændende indblik i det lokale plante- og dyreliv. Efter den opfriskende vandretur får I mulighed for at interagere med disse storslåede skabninger på en ansvarlig og etisk måde. I kan forkæle elefanterne med en kurv fyldt med forskellige friske frugter og grøntsager. Oplevelsen af at være tæt på elefanterne, omgivet af Chitwan Nationalparks naturskønhed, vil give jer uforglemmelige minder. Denne unikke og etiske oplevelse vil også skabe bevidsthed om vigtigheden af bevarelsesindsatsen og behovet for at beskytte disse blide kæmper og deres levesteder for kommende generationer. BEMÆKR: Ændringer på rækkefølgen samt udflugternes indhold generelt muligvis ændres, når I ankommer til lodgen alt efter vejrforhold og sæson.
  • Dag 13 : Chitwan - Kathmandu

    Chitwan - Kathmandu Aloft Kathmandu Thamel Aloft hotellet er ideelt beliggende i Kathmandu og tilbyder store, lyse rum med behagelige senge i et moderne design. Hotellet har en restaurant, gratis cykler til låns samt en indendørs pool og fitnesscenter. Hotellet har desuden en fælles lounge, en døgnåben reception og står altid klar til at hjælpe gæsterne med at planlægge en fridag i Kathmandu.
  • Dag 14 : Sightseeing ved Kathmandu Durbar Square og Swyambhunath Stupa

    Sightseeing ved Kathmandu Durbar Square og Swyambhunath Stupa I dag skal i på sightseeing ved Kathmandu Durbar Square og Swyambhunath Stupa. I starter ved Kathmandu Durbar Square, som er stedet, hvor konger engang blev kronet og herskede fra. Den ligger helt centralt i Kathmandu, og herfra kan man opleve en blanding af den gamle bys charme og traditionel arkitektur. Pladsen er et massivt kompleks, der består af tre hoved pladser, og i 1979 blev hele pladsen optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Derudover skal i se Kumari Ghar. Kumari er en ung pige, som er en nutidig gudinde i Nepal, og hun bor i Kumari Ghar lige ved siden af pladsen. Derefter går turen til Swayambhunath Stupa, som er et af de smukkeste eksempler på arkitektur fra Kathmandu. Det perfekt proportionerede monument stiger gennem en hvidkalket kuppel, og ender som et forgyldt spir, hvorfra fire ikoniske Buddha ansigter stirre udover dalen. Den er omringet af helligdomme og templer, hvor nogle stammer helt tilbage fra Licchavi tiden.
  • Dag 15 : Pashupatinath

    Pashupatinath På bredden af Bagmati-floden ligger det hellige Pashupati-tempel. Pashupati er en manifestation af Shiva og betyder "dyrenes herre". Dette tempel har været på UNESCO's verdensarvsliste siden 1979. Tempelområdet består af templer, ashrams, idoler og inskriptioner, der er kommet til gennem århundreder. Templet er den ultimative destination for hengivne troende under Maha Shivaratri-festivalen, hvor tusinder samles for at hylde Lord Shiva. Hovedtemplet i komplekset er pagodeformet med gyldent tag og sølvdøre på alle fire sider af templet. Inde i templet er der en Shiva linga med fire ansigter af Shiva med fire forskellige navne og betydninger. Pashupati-området betragtes som et af de vigtigste pilgrimssteder for hinduer. Tusindvis af hengivne fra hele verden kommer til Pashupatinath hver dag. Templet er spærret for ikke-hindus, men man kan få en god udsigt til templet fra den modsatte flodbred. Boudhanath Stupa Boudhanath Stupa er 2500 år gammel, er et UNESCO verdensarvsted og blev bygget i det 5. århundrede med fire par af Buddha's øjne i fire retninger, der holder et evigt øje med folk og deres handlinger. Med en base på 82 meter i diameter hævdes Boudhanath at være den største buddhistiske stupa i verden. I dag er Boudhanath fyldt med tibetanske indbyggere, der har travlt med tæppefremstilling, handel og bønner i de mange klostre, der tilhører forskellige sekter inden for den tibetanske buddhisme. Besøg også et kloster, hvor de unge munke bor og studerer tibetansk buddhisme, og udnyt muligheden for at stille dem de spørgsmål I brænder inde med.
  • stupas og arkitektur i kathmandu

    Dag 16 : Transfer hotel til lufthavn

    Transfer hotel til lufthavn

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 19.418 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
16 dage / 15 nætter

Inkluderet

* 15x overnatninger på 3* & 4* hoteller
* 15x morgenmad, 3x frokost
* 11x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* Alt landtransport imellem destinationer

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke inkluderet

* Oversøiske fly
* 1x indenrigsfly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

CP633 0723 SITA

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.