FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

8 dage / 7 nætter | Priser fra: kr. 15.438,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

La Bella Cuba, Cuba

De første tre dage opholder I jer i det gamle Havana - Habana Vieja. Sammen med guiden spadserer I igennem de brostensbelagte gader mellem de historiske gamle huse. I bliver sat ind i landets revolutionshistorie, spiser frokost med en lokal kulturpersonlighed, og kommer til salsaundervisning hos to berømte danseinstruktører. Dette kommer til gavn, når i senere besøger The Benny Moore Café, og dansen begynder... Senere går turen til Cienfuegos, Trinidad, Santa Clara og Viñales dalen, i sandhed en samling kulturelle og naturmæssige perler for alle sanser. Turen er med privat transfer, hvilket også afspejler sig i prisen.

Turen kan med fordel forlænges med badeferie - f.eks. til Cayo Levisa eller Jibacoa.

Dag 1: Ankomst til Havana
Dag 2: Byrundtur i det gamle Havana
Dag 3: Byrundtur i moderne Havana - Las Terrazas
Dag 4: Heldagstur til Viñales dalen
Dag 5: Las Terrazas - Santa Clara byrundtur - Trinidad
Dag 6: Trinidad byrundtur & Topes del Collantes bjergene
Dag 7: Trinidad - Cienfuegos byrundtur - Havana
Dag 8: Afrejse Havana

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra: kr. 15.438,00 pr. person
Varighed: 8 dage / 7 nætter
Inkluderet: * Al overnatning på 3* hoteller/casas particulares
* 6 x frokost
* 4 x aftensmad
* Entreer
* Al nævnte transport med privat spansktalende chauffør
* Udflugter med engelsktalende guide

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet: * Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider
* Drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

04453

Dag 1 : Ankomst til Havana

I lufthavnen bliver I modtaget af en engelsktalende lokal guide, der kører jer til Havana Vieja. Her bliver I indlogeret på hotel i hjertet af den gamle bydel og ganske tæt på de smukke torve – Plaza Vieja, Plaza San Fransisco, Plaza de la Catedral.

Dag 2 : Havana byrundtur og salsa

Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet af den lokale guide, hvorefter I sammen går på en spændende rundtur i den gamle bydel. Dette historiske skatkammer bliver på fantastisk vis åbnet, når man sammen med en lokal på hjemmebane går gennem labyrinten af brostensgader omgivet af de smukke, men aldrende huse, hvoraf nogle er under restaurering, mens andre er i langsomt forfald. De fascinerende huse med tegltage, tunge trædøre og smedejernsbalkoner er opført af spanierne i det 16. og 17. århundrede, efter de i 1512 havde indlemmet Cuba i deres kongerige.

En af de store seværdigheder er Plaza de Armas, der om aftenen oser af liv med oplysning af filigranlamper og salsaorkestre. Om dagen indtager turisterne guvernørpaladset, der er et af de fineste eksempler på barokarkitektur i Havanna. Det var fra 1741 og indtil uafhængigheden bolig for den spanske guvernør, og paladsets gårdhave er smukt dekoreret med planter og en hvid marmorstatue af Columbus. Den lille kanon El Fuerte fyres stadig af ved aftenstid til minde om tiden, hvor man på den måde lod folket vide at de daværende byporte blev lukket i. På Plaza de la Catedral ser man den imponerende katedral, der i mange år husede den berømte spanske søfarer Columbus’ formodede jordiske rester. Ikke langt derfra ligger den berømte restaurant La Bodeguita del Medio, hvor Ernest Hemingway drak sine ”Mojítos” (spansk rom/myntedrink) i selskab med andre forfattere, kunstnere, digtere og spirende politikere.

Ved middagstid bliver I inviteret på frokost i et typisk Havana kvarter. Senere på eftermiddagen får I Salsa for alle pengene – halvanden times undervisning af lokale mestre. Man kommer virkelig i stemning til resten af turen efter denne omgang!

Om aftenen er der middag på et lokalt salsa musik og dansested, så I kan få afprøvet nogle af jeres tillærte trin og nyde de lokale rytmer.

Dag 3 : Havana moderne byrundtur - Las Terrazas

I bliver igen hentet af den lokale guide efter morgenmaden på hotellet, hvorefter turen går gennem det moderne Havana denne formiddag. I vil også besøge Revolutionsmuseet, hvor guiden forklarer om landets historie i nyere tid. Foran museet kan man se den Stalintank, som Fidel Castro angiveligt betjente, da den cubanske hær nedkæmpede en CIA-trænet brigade af eksilcubanere i Svinebugten, 1961. Bag museet ses den båd, som førte de første oprørere til Cuba i 1956. Hvis vejret tillader det, vil frokosten blive nydt i de bedste omgivelser på en fredfyldt fortovsrestaurant i det gamle Havanna.

Om eftermiddagen går turen til Las Terrazas længere vestpå til jeres skønne hotel, hvor I får aftensmaden serveret.

Dag 4 : Viñales udflugt

I dag er der heldagstur til Viñalesdalen, hvor man finder noget af den smukkeste natur i hele Cuba.

Landskabet domineres af de pukkelformede kalkstensbjerge, Mogotes, der lodret skyder op mellem bananpalmer, mangotræer og tobaksmarker. Undervejs møder man bønderne, der cykler eller rider forbi med den klassiske cigar i munden. På markerne ser man okserne trække plovene gennem den røde jord, udover at de også bruges som transportmiddel til og fra markerne. På vejen til provinshovedstaden Pinar del Rio kører man igennem området Vuelta Abajo, hvorfra man henter bladene til Havannas cigarfabrikker, der ruller dem om berømte mærker som Cohiba, Montecristo og Romeo y Julieta. Der er bl.a. besøg på cigarfabrik og ved en indiansk grotte.

Dag 5 : Las Terrazas - Santa Clara - Trinidad

Om morgenen er der afgang med bus til Santa Clara, hvor I starter med byrundtur. Santa Clara er revolutionens vugge. I 1958 angreb oprørsstyrkerne byen, og indtog den efter blot to dage. Santa Clara var den første by, der blev befriet for Batistas diktatur. Resten er historie. I dag er der indrettet museer og opført mindesmærker om det berømte slag og lederen over dem alle, Ernesto ”Che” Guevara. I besøger hans mindesmærke og museum efter frokosten. Ved den store statue af Che på Plaza de la Revolución ligger det mausoleum, hvor han blev stedt til hvile i 1997, da hans jordiske rester blev ført til Cuba fra Bolivia. Museet giver et godt indblik i hans legendariske liv som revolutionær og hans rolle i den cubanske revolution. Turen fortsættes efter en frokost til Trinidad, hvor I indlogeres i skønne omgivelser i et privat hjem, der udlejer værelser.

Trinidad er Cubas tredjestørste by, et fredfyldt sted hvor man føler sig utrolig langt væk fra det 20. århundrede. Stilen med de flotte gamle bygninger fra kolonitiden, de gamle pastelfarvede huse med røde tegltage, de toppede brostensgader – alt sammen er det et eventyr tilbage til tiden, hvor man ser de tilsyneladende samme gamle kvinder brodere hvide duge og mændene, der fletter stråhattene. Om aftenen laver moderne på jeres casa particular aftensmad til jer – stedet hvor man får den allerbedste kulinariske oplevelse.

Om aftenen er der en lille gåtur med en guide, som vil give jer et indblik i hvordan livet leves på byens gader og pladser om aftenen akkompagneret af salsarytmerne.

Dag 6 : Trinidad byrundtur

Efter morgenmaden bliver I hentet af guiden til en heldagstur i Trinidad. I går igennem det smukke,historiske kvarter og besøger blandt andet ”Museo Romántico” i en tidligere sukkerbarons palæ. Derudover det smukt bevarede gamle palæ fra 1741, der husede Brunet familien, Museet for arkæologi og naturvidenskab i den imponerende Padron Family Villa, Museet for kolonitidsarkitektur, som viser Trinidads udvikling, samt mange andre af de mindre bygninger, der gør denne by så charmerende.

Efter frokosten besøges Topes de Collantes, hvor man finder et at Cubas sundeste klimaer. Der dyrkes kaffe og I smager naturligvis på det lokale produkt. I har frihed til at bruge aftenen, som I ønsker det.

Dag 7 : Trinidad - Cienfuegos - Havana

Dagen startes med en privat transfer fra Trinidad til Cienfuegos, sydens perle. Provinsbyen Cienfuegos blev grundlagt i 1819 under navnet Villa Fernandina de Jagua. Beliggende centralt i den sydlige del af øen, er den en af de yngste og smukkeste byer på Cuba. Den blev grundlagt af franske immigranter fra Louisiana, da Napoleon solgte dette område til USA. Den neoklassiske arkitektur og de brede boulevarder har overlevet både orkaner og borgerkrig, og selvom de er ude over deres storhedstid, står de stadig som smukke mindesmærker for datiden. Frokosten nydes på lokal restaurant. Om eftermiddagen går turen tilbage til Havana, hvor I indlogeres på hotel.

Dag 8 : Afrejse Havana

I får morgenmad på hotellet og har ellers dagen til fri disposition. Der er for eksempel mulighed for at gå ned til El Malecon, strand promenaden. I har også mulighed for mod ekstra betaling at beholde værelset hele dagen. Ellers hentes I sidst på dagen på hotellet og køres til lufthavnen, hvorfra I flyver hjemad. I kan naturligvis vælge at forlænge rejsen her med en badeferie – f.eks. på Cayo Levisa eller Jibacoa.

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.