FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

12 dage / 11 nætter | Priser fra: kr. 19.582,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Kulinarisk rundrejse i Thailand, Thailand

Dette rejseforslag er for jer, som har været i Thailand før.

I har set højdepunkterne i Bangkok og været på den obligatoriske badeferie, og er nu klar til at udforske landet endnu dybere. I har mod på at udfordre jer selv med både cykelture, hestevogn, longtail-både og tog.

Og hvis tanken om Phad Thai, papaya salat og Gai Pad Med Ma Muang får mundvandet til at løbe, så skal I læse med her!

I besøger lokale markeder, hvor der ikke kommer mange andre turister, er på madlavningskursus, chanter med munkene og sejler i ukendte mangroveskove. Der er fokus på natur og kultur – man besøger hele to steder, som er på UNESCO’s liste over bevaringsværdig kultur. Nå ja; og så er der fokus på mad! Da maden er så vigtig en del af denne rundrejse, har vi valgt at inkludere mange af måltiderne hjemmefra. Det betyder, at der ikke er mange øvrige udgifter undervejs på rejsen.

Dag 1: Ankomst til Bangkok
Dag 2: Markedsbesøg i Bangkok og rundtur i Chinatown
Dag 3: Bangkok - Amphawa
Dag 4: Amphawa – River Kwai
Dag 5: Erawan National Park
Dag 6: River Kwai - Ayutthaya
Dag 7: Ayutthaya – Sukhotai
Dag 8: Sukhothai
Dag 9: Sukhothai – Chiang Mai
Dag 10: Chiang Mai
Dag 11: Chiang Mai
Dag 12: Afrejse Chiang Mai

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 19.582,00 pr. person
Varighed:12 dage / 11 nætter
Inkluderet:* Alle overnatninger på rigtig gode hoteller
* Al transport som beskrevet i programmet inkl. privat guide
* Alle udflugter som beskrevet inkl. privat guide
* Morgenmad alle dage
* 10 X frokost
* 4 X middag

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Dag 1 : Ankomst til Bangkok

Ved ankomsten til Bangkok bliver I mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel. I overnatter to nætter på det dejlige boutique hotel, AriyasomVilla. Hotellet ligger midt mellem Sukhumvit og Siam Square og kun få minutters gang fra Skytrain. Det lille hotel er familiedrevet og indrettet i smuk thaistil. Restauranten på hotellet er vegetarisk – men gør jer selv den tjeneste at smage på det. Det er super lækkert!

Dag 2 : Markedsbesøg i Bangkok og rundtur i Chinatown

I bliver hentet på hotellet efter morgenmaden og kører til Samyan markedet, hvor de lokale handlende er godt i gang med at gøre dagens indkøb. Turen fortsætter til Nanglerng, som er et af Bangkoks ældste markeder. Mange af husene er mere end 100 år gamle og stedet emmer af historie om de mange handler, der er gjort gennem tiden. I spiser frokost på en lokal restaurant, som ligger lige overfor et af Bangkoks mest klassiske varetegn; Wat Arun. Efter frokost går turen i båd rundt i Bangkoks mange kanaler. I er nu i Thonburi, som var hovedstad før Bangkok blev det. I besøger et lokalt kunstmuseum, og I skal naturligvis også besøge Wat Arun, som I så tidligere.

Aftenen foregår i Chinatown. Det er her - i gadekøkkenerne - at man får noget af Bangkoks allerbedste ”street food”. Det kan være svært at vide, hvad der er godt, og hvad man skal undgå, så nyd, at I har guiden med til at hjælpe! Måske får I endda en bedre pris, når I følges med en lokal…. Guiden kan desuden være behjælpelig med at anbefale restauranter, hvis I har plads til mere i dag.

Dag 3 : Med lokaltog til "Railway Market" i Bangkok

Oplev et ganske andet Bangkok på denne heldagstur fra storbyens larm og menneskehav. I et lokalt tog - uden aircondition - går turen fra en af Bangkoks mindre og meget traditionelle togstationer til Amphawa distriktet beliggende udenfor Bangkok. Et par timer tilbringes på toget, som i adstadigt tempo kører forbi grønne rismarker og pælehuse, indtil toget når endestationen - som er midt i et lokalt marked! Toget sætter farten ned, så de handlende kan nå at pakke deres boder sammen og slå markiserne ned, men så snart toget er igennem, pakkes boderne ud igen og markiserne slås op igen, og det er ikke til at se, at her lige har kørt et tog igennem. En fascinerende oplevelse! Herfra går turen videre i bil - først til King Rama Memorial Park og derefter til en flydende marked, inden man igen returnerer til Bangkok. En skøn dag i et behageligt tempo - sammen med de lokale.

Om eftermiddagen venter en oplevelse, som de færreste turister hører om. Fra Klong Khon Mangrove Conservative Center går turen med båd ud i mangroven, som ligger syd for Bangkok. I sejler gennem lokale fiskerlandsbyer til mangroven og østersfarmene. De lokale abefamilier ved, at fiskerne ofte har bananer ombord, så de hopper tit i vandet og svømmer helt tæt på bådene. Natten tilbringes i Amphawa. Området er berømt for de mange ildfluer, som I ser på en bådtur efter mørkets frembrud.

Dag 4 : Amphawa – River Kwai

Efter morgenmaden går turen videre til Kanchanaburi provinsen, hvor man finder Broen over Floden Kwai. I kører på Dødens Jernbane med udsigt til den originale træ viadukt bygget af straffefanger under 2. Verdenskrig. I besøger Death Railway Museum og krigskirkegården, hvor I hører mere om jernbanens tilblivelse. Med båd sejler I til nattens overnatningssted; en flydende hytte midt på River Kwai! Her venter middagen på jer!

Dag 5 : Erawan National Park

Hele dagen bruges i Erawan National Park, hvor I bl.a. skal besøge Thailands smukkeste vandfald. Undervejs spiser I frokost på en lokal restaurant. I overnatter igen på River Kwai.

Dag 6 : River Kwai - Ayutthaya

Fra natur til kultur. I dag sætter I kursen mod Ayutthaya, som er endnu en af Thailands tidligere hovedstæder - og på UNESCO's liste over bevaringsværdig kultur. Byen blev grundlagt i 1350 og var hovedstad i mere end 400 år, inden den blev ødelagt i en krig med Burma. Burmeserne invaderede byen og lagde den stort set i ruiner. Mange af ruinerne står den dag i dag - enkelte er genopbygget, men de fleste vidner om en grusom invasion. Brutaliteten kan dog ikke ændre på, at det er et kulturelt meget interessant sted. De mange ruiner ligger indenfor et forholdsvist lille område og hvert tempel har sin egen historie. I overnatter på Iudia on the River, som ligger smukt ned til floden med udsigt til en af templerne. Middag er ikke inkluderet i aften, men besøg evt. naboen til Iudia, Sala - maden her er udsøgt!

Dag 7 : Ayutthaya – Sukhotai

Dagens første stop er Lopburi - abernes by. Aberne hænger især ud ved templet prang Sam Yod - Den Hellige Pagode - og man må endelig ikke fodre dem, selvom de er meget frække. Turen fortsætter til Phitsanuloke og Sukhothai, hvor I tjekker ind på hotellet. En lækker thaimiddag venter i aften med smuk udsigt til det berømte tempel, Wat Sa Si i Sukhothai.

Dag 8 : Sukhothai

De relativt flade landbrugsområder nord for Bangkok er perfekte til risdyrkning. I dag besøger I Sukhothai Organic Agriculture Farm, hvor der bliver mulighed for at blive klogere på de hvide ris. Hvis I har mod på det, kan I endda komme til at hjælpe til i marken. Frokosten nydes naturligvis med udsigt til rismarkerne. Eftermiddagen tilbringe på cykel i Historical Park of Sukhothai. Sukhothai var Thailands første hovedstad (1257-1379) og er, som Auytthaya, på UNESCO's liste over verdensarv. Her er godt 200 templer, stupaer og buddhastatuer. Aftenen er til fri rådighed i Sukhothai.

Dag 9 : Sukhothai – Chiang Mai

Fra Sukhothai går turen mod Chiang Mai. Først bliver der dog tid til et stop i Lampang, hvor en rundtur i hestevogn venter. Husk at holde øje med statuen af hanen, som spiller en helt særlig rolle i Lampangs historie. Frokosten nydes undervejs inden turen fortsætter til Chiang Mai, hvor I tjekker ind på det hyggelige hotel, Tamarind Village. Aftenen er til rådighed i Chiang Mai.

Dag 10 : Chiang Mai

Formiddagen bruges på at besøge de mest interessante templer i Chiang Mai. Byen er enormt hyggelig og meget overskuelig, så brug turen til også at orientere jer. Over middag går turen til templet, Doi Suthep, som ligger i bjergene bag Chiang Mai. På den klar dag er her en formidabel udsigt til byen. I bliver inviteret til at deltage i munkenes aften-bøn - en smuk og fredfyldt oplevelse. På vejen tilbage mod hotellet gøres et stop på et lokalt marked, hvor der ikke kommer mange turister. Aftenen er fri til at nyde byen på egen hånd.

Dag 11 : Chiang Mai

I dagevis har I nu smagt på alverdens lækker thaimad. I dag er det tid til selv at lære at lave thaimad, så I selv kan forsøge jer hjemme! I er naturligvis med på markedet for at købe ind til middagen, inden I under kyndig vejledning af en dygtig kok, kaster jer over madlavningen. I skal naturligvis selv nyde herlighederne til frokosten! Resten af eftermiddagen er til rådighed i Chiang Mai - evt. til at købe de sidste souvenirs.

Dag 12 : Afrejse Chiang Mai

Der er transport til lufthavnen i tid for jeres afrejse. Vi vil varmt anbefale, at I forlænger rejsen med en badeferie. Mulighederne er mange, så kontakt os for en snak, så vi finder det rette sted til jer.

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.