FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

7 dage / 6 nætter | Priser fra: kr. 18.514,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Krydstogt fra Bali til Komodo, Indonesien

Indonesien er verdens største ø-rige - så hvad er mere oplagt end at opleve landet fra et lækkert og veludstyret sejlskib? Krydstoget kan med fordel kombineres med et ophold på Bali før eller efter rejsen - eller fungere som afslutning på en oplevelsesrig rundrejse på Java!

På Bali går I ombord på en pragtfuld to-mastet skonnert, phinisi - en traditionel træskonnert oprindelig bygget af burgis folket (fra det sydlige Sulawesi). Bugisernes stolte bådbygningstraditioner kan føres tilbage i hundredvis af år, og skibet står med traditionel rig.
Fra Bali går turen mod øst mod Lombok, Flores og Komodo.. Her venter store oplevelser såsom uberørt natur, små landsbysamfund og et møde med komodovaranen - verdens største varan.

Ombord på skibet finder I alle tænkelige fornødenheder, og alle kahytter er eksklusivt indrettet med skønne senge, aircondition og eget bad og toilet. Der er en dejlig lounge og et skønt soldæk med gode solsenge og mulighed for også at sidde i skyggen. Alle oplevelser er inkluderet på krydstoget, så I blot skal koncentrere jer om at opleve pragtfulde Indonesion - og om at hygge jer med de andre medrejsende.

Denne rejse er også velegnet til familier.


Se en fantastisk video fra cruiset her

Dag 1: Afgang fra Bali mod Gili-øerne
Dag 2: Oplevelser på Lombok
Dag 3: Moyo Island og Satonda Island
Dag 4: Sumbawa og Banta
Dag 5: Komodo Island
Dag 6: Rican Island
Dag 7: Afrejse Flores

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 18.514,00 pr. person
Varighed:7 dage / 6 nætter
Inkluderet:

* 6 overnatninger i dobbeltkahyt
* Fuld pension (ekskl. alkoholiske drikkevarer som kan købes)
* Lån af snorkeludstyr, kajakker, paddleboards osv.
* Udflugter som nævnt

Afgange i 2017
4. april-10. april, 13. april-19. april, 23. april-29. april , 14. maj-20. maj, 2. juni-8. juni, 11. juni-17. juni, 20. juni-26. juni, 1. juli-7. juli, 10. juli-16. juli, 21. juli-27. juli, 30. juli-5. august, 9. august-15. august, 18. august-24. august, 10. september-16. september

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke inkluderet:

* Fly
* Drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Dag 1 : Afgang fra Bali til Gili-øerne

Der er afgang fra Sanur fra morgenstunden mod enten Padang Bai eller Amed - alt efter hvor skibet ligger. Det er blot at læne sig tilbage og nyde turen tværs over Bali. Ombord på skibet bliver I indlogeret i jeres kahyt, og der er lidt tid til at udforske skibet lidt, inden kaptajnen beordre ankeret hævet op og kursen sat mod Lombok Strædet. Dette dybe stræde markerer en meget vigtig biogeografisk grænse og kaldes også Wallace-linien efter den britiske forsker Sir Alfred Russel Wallace, som først beskrev den. Fauanen vest for Wallace-linien tilhører den asiatiske fauna, mens al fauna øst for linien tilhører den australasiatiske fauna.

Først stop på sejlturen bliver ved en af de tre Gili-øer, hvor der bliver tid til at snorkle, svømme, sejle i kajak - eller blot nyde de smukke hvide strande. Første aften ombord bruges på at sludre med de andre medrejsende og lære besætningen at kende. Kokken ombord tilbereder et skønt aftenmåltid, og I spiser sammen - enten i loungen eller på det store dæk.

Dag 2 : Oplevelser på Lombok

Efter morgenmaden går I i land, hvor I med bus udforsker den nordlige del af Lombok. I landsbyen Senaru venter en af de lokale kvinder på at tage jer med på en rundtur i landsbyen, hvor hun viser både huse og haver frem. I vandrer også dybt ind i regnskoven til den 40 meter høje Sindang Gila vandfald. Hvis I er blevet svedige af gåturen indbyder det kølige vand til en dukkert, så husk badetøjet. Turen fortsætter langs gamle vandingskanaler, hvorfra det er en fremragende udsigt til de grønne rismarker, der strækker sig hele vejen ud til havet. Tilbage på skibet udforsker I et af koralrevene ved Gili, inden det igen bliver tid til at nyde en fænomenal solnedgang fra dækket.

Dag 3 : Moyo Island & Satonda Island

I bruger formiddagen på at udforske Moyo Island, hvor der både er besøg i en lokal landsby samt en vandretur til Diwu Mba'i vandfaldet, hvor man kan bade. Næste stop er Satonda, som er en vulkanø med et nedsunket krater midt på øen, hvori der er en stor sø med saltvand. For lokalbefolkningen har Satonda magiske kræfter, og træerne er "ønsketræer" - så måske var det forsøget værd? Tricket er, at binde en lille sten til et træ og ønske noget. Hvis ønsket bliver opfyldt, SKAL man vende tilbage til øen og sige tak. Havet omkring øen er fyldt med både koraller og smukke, farverige fisk, så eftermiddagen tilbringes i havet med snorkling eller svømning. Har I ikke lyst til at bade idag, kan I naturligvis også bare vælge at læse en god bog eller dase i de skønne liggestole på dækket. Sidst på dagen besøger I igen Satonda - denne gang for at se de tusindvis af flagermus, som hver aften forlader øen for at finde føde. Når solen er gået ned, sættes kursen mod øst, og mens I sover, sejler kaptajnen jer til en ny destination.

Dag 4 : Sumbawa og Banta

Idag vender skibet for en stund hjem. I besøger nemlig Wera - en buginesisk landsby på den nordlige del af øen Sumbawa. Det er her, mændene bygger både, mens kvinderne væver smukke farverige tekstiler. I besøger naturligvis landsbyen og hører om, hvordan jeres skib er blevet bygget. Herefter sejler I til Banta, der ligger tæt ved Komodo National Park. Øen er ubeboet og vandene omkring er perfekte til snorkling og svømning. Igen i nat sejler kaptajnen til en ny destination, mens I sover godt i jeres kahytter.

Dag 5 : Komodo Island

Når I vågner, ligger skibet for anker ved Komodo Island. I går i land og møder en lokal ranger, som tager jer med på tur i parken - på jagt efter komodovaraner. Komodovaraner er verdens største nulevende øgleart. Varanerne er kødædende, og har intet problem med at nedlægge en bøffel - så man går kun rundt i parken i selskab med en ranger.... Undervejs på turen kan I også være heldige at se vildt, vildsvin, sjældne orkideer og farverige papegøjer. Husk iøvrigt, at komodovaranerne jo er vilde dyr, så der er ingen garanti for, om - eller hvor mange, man ser. Chancerne er dog rigtig store, da rangerne er dygtige til deres arbejde. Efter besøget hos komodovaranerne besøger I en lokal landsby, og der er også et stop ved den smukke "Pink Beach", hvorfra man kan snorkle og bade.

Dag 6 : Rican Island

Rinca Island er den 2. største ø i Komodo National Park. Også her kommer I på en guidet tur med en lokal ranger - på udkig efter flere komodovaraner. Rinca er kendt for sin store diversitet i dyrelivet, så hold også udkig efter både aber, bøfler og vildt her. Udsigten fra toppen af øen er ganske enkelt fænomenal! Om eftermiddagen er det igen muligt at snorkle - hvis da ikke I bare trænger til en eftermiddag i en liggestol med udsigt til det smukke hav. Om aftenen går I igen i land - der venter jer lidt af et højdepunkt, når besætningen laver bål på stranden og tilberede den lækreste BBQ, som I nyder under den smukke indonesiske stjernehimmel med tæerne begravet dybt i sandet på Rican.

Dag 7 : Afrejse Flores

Efter morgenmaden besøger I et lokalt marked på øen Flores. Efter en sidste frokost ombord på båden er der afgang mod lufthavnen, hvor jeres indonesiske krydstogt slutter.

Det er oplagt at slutte rejsen af med nogle dage på et skønt hotel på Bali. Kontakt os gerne og hør vores forslag.

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.